De bestod i Skive
Gry Bruun, Smilla Poulsen, Morten Pedersen og Regitze Merrild bestod mandag licenskurset i Skive. Tillykke skal lyde herfra.
Under kyndig ledelse af Skive-træner Peter Rasmussen, har ovenstående bestået licensprøven i Skive.
“For mig er det vigtigt, at dem der gerne vil have licens, også har muligheden for at erhverve sig licens. Det er den primære årsag til at jeg har påtaget mig opgaven omkring travskolen, kunne Peter Rasmussen fortælle tilbage i 2020.”
De seneste år er den ene unge licensindehaver efter den anden dukket op på de danske væddeløbsbaner. Et stort og flot stykke arbejde ude på banerne, har betydet at flere unge mennesker har taget licens. Det kan man godt klappe sig selv på ryggen ad ude på banerne.
Dansk Travsport har sovet i mange år når snakken er gået på rekruttering og ikke mindst fastholdelse af licensindehavere. De senere år har sporten taget skeen i den anden hånd og ændret deres fokus. I den forbindelse skal banerne have den store cadeau for at se vigtigheden af lige netop dette.

Det er vigtigt at holde fødekæden til sporten ved lige, og det gør de danske travbaner med dygtige ledere og afvekslende undervisning på travskolerne rundt omkring i landet. Det skal være sjovt at gå til trav for de unge mennesker, og så skal konkurrencedelen nok komme sidenhen.
Travsporten gør mange ting rigtigt i disse år, og det medfører som i dag nye licensindehavere.
Faktisk starter rekrutteringen allerede i børnehøjde rundt omkring på de danske ponytravskoler, hvor børnenes tilgang til sporten og så har afsmittende effekt på forældrene.
Det er flere positive ting i gang i dansk travsport, og det omhandler ikke mindst på ungdomsarbejdet.
Der findes mange ildsjæle rundt omkring i Dansk Travsport som gør en indsats ude på banerne i forhold til at få “hjulene” til at køre rundt.

Velkendt navne
De tre unge mennesker er alle velkendte navne, og vi glæder os til at se dem tage springet til de store heste.
Er man på de sociale medier, så har man kunne se Regitze Merrild gøre sig fra hesteryg i flere år, og det er et interessant navn.
Gry Bruun har man i flere år kunne følge i ponysporten, hvor hun har gjort det flot.
Smilla Poulsen har ligeledes en flot baggrund fra ponysporten at henvise til. Et par interessante navne, som bliver spændende at følge fremadrettet.






