14. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
19. juli 2020

Sådan er det gået på Falster (1-4 løb)

Travet.dk opdaterer samtlige væddeløb dagen igennem fra Nykøbing Falster Travbane. I denne skrivelse opdateres dagens fire første væddeløb. Dagens løbsdag…
19. juli 2020

Fin sport på amatørdagen i Billund

Dagens amatørdag i Billund er overstået, og her blev der fremvist fine sportslige præstationer. I dagens første løb, så man…
19. juli 2020

Kan Wonderboy drille Slide So Easy

Dagens udgave af Harald Lunds Mindeløb får en stor og klar favorit i Flemming Jensen-trænede Slide So Easy, men en…
SAMARBEJDSPARTNERE