21. august 2026

Danskhv.dk med pressemeddelelse – Tager afstand

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Pressemeddelelse fra Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Hestevæddeløb

Dansk travsport var på flere måder repræsenteret, da der lørdag aften dansk tid blev afviklet The International Trot på Yonkers Raceway i New York. Løbet er også betegnet som det uofficielle verdensmesterskab for travheste og blev vist over det meste af trav-verdenen.

Det blev ikke til dansk succes i år, og i stedet blev et interessant travløb i dén grad skæmmet af en helt igennem utilstedelig drivning i opløbet af den italienske kusk, der sad bag vindende Cokstile. Alle, der holder af travløb, bør fordømme en sådan adfærd.

Den form for behandling af en hest er naturligvis forbudt i Danmark, og skulle det mod forventning ske, så vil straffen være særdeles hård.

Lørdagens hændelse sætter vigtigheden af en fælles indsats i relief, og vi vil fra dansk og andre landes side fortsætte arbejdet med at fremme hestevelfærden på alle niveauer. Der bliver lyttet reelt til dansk travsport, når vi sammen med ikke mindst vores nordiske broderlande mødes i Den Europæiske Travunion, UET, og det arbejde er ikke blevet mindre vigtigt efter årets udgave af The International Trot.

Egon Jensen – Formand DTC     

John Kirketerp – Formand Dansk Hestevæddeløb

SENESTE NYHEDER
EXCLUSIVE LASER MGL0789
13. oktober 2020

Grand Circle – Startlisten er klar

Derbyårgangens bedste hopper mødes d.25. oktober i Aalborg, hvor vinderen af Grand Circle 4-års Hoppechampionat skal findes. Der er i…
13. oktober 2020

Steen Juul sygemeldt

Travbanen.dk melder om at sygdom holder Steen Juul væk fra dagens løb på Jægersro. På Travbanen.dk skriver man således: –…
13. oktober 2020

Pæn dansk deltagelse på Jægersro

Flere danske heste, aktive og opdrættere har i aften heste til start på den svenske derbybane Jægersro. Travet giver her…
SAMARBEJDSPARTNERE