Danskerdebut til nyerhvervelse
Travet.dk kunne tidligere på måneden offentliggøre, at vinderen af Dansk Opdrætningsløb 2018 Eightdaysaweek er solgt til Sverige. I 2018 blev Eightdaysaweek kåret som årets danske 2-åring ved Hestesportens galla.
I samme forbindelse kunne Frank Kjelde oplyse:
– Vi har holdt skiftedag, og vi har solgt Eightdaysaweek til det nordsvenske og nærmere betegnet Anders Eriksson på Sundsvall. Han er solgt til en hårdtsatsende anpartsstald, som nok skal få stor gavn af ham til næste år, fortæller Frank Kjelde. –
To nye heste i stalden
Frank Kjelde kunne i samme moment offentliggøre et nyt indkøb. Det var således Frank Kjelde, der slog til da Travet.dk afholdte budrunde over 2-årige Greatballsoffire (Muscles Yankee) i sidste måned.
Søndag starter endnu en nyerhvervelse. Det drejer sig om svenske Lluc Boko, som Team Blå Mandag, har hentet i Holland.
– Det er et tiltalende individ, som blev prøveløbsgodkendt på en 18 notering. Hesten har gjort to starter i karrieren, hvor det er blevet til galop, men disse tendenser er ikke noget, den har vist mig i træning, fortæller Morten Juul.
Jeg har ikke bedt om så meget i træningen, men hvis den går op til tiden i Holland, så skal han række et stykke vej. Jeg tager ikke turen til København for sjov skyld, og jeg tror på min hest, afrunder Skive træneren. –





