Dansk trio med starter i Frankrig
Prix de Bretagne er hovedbegivenheden på Vincennes i eftermiddag, men også tre danskejede heste kommer til start i Paris.
Først stiller Peter Falcks Hnokki Speed til start i Prix de Boissy-Saint-Leger, og det gør den med Franck Lagadeuc i sulkyen.
Der er en førstepræmie i løbet på 80.000 euro, og det bliver fra spor 12 over 2100 m. Auto for Hnokki Speeds vedkommende.
Erik Bondo har endnu en danskejet hest til start. Det er Enjoy The Game, der er til start i Prix de Cosse le Vivien.
Den dansk-italienske træner overlader linerne til Nicolas Bazire, og det er fra spor 11 over 2100 m. Auto med 68.000 euro i førstepræmie.

Første start for Prix d’Amerique-vinder
Det er anden gang, at KMK Advisory-ejede Eros Zola er i træning i det franske, hvor den indledte for Erik Bondo med to sejre i oktober 2023.
Kredsen bag hesten valgte herefter at sende hesten i træning hos Jean-Michel Bazire, hvor det blev to sejre i seks starter, inden turen gik til Danmark.
I Danmark vendte hesten tilbage til sin tidligere træner Flemming Jensen, der har trænet hesten indtil for nyligt, inden turen atter gik til Frankrig.
I Frankrig er det Thierry Duvaldestin, der står for træningen af hesten, der møder Enjoy The Game og køres af Clément Duvaldestin.

Om Erik Bondo
Erik Bondo er en af de mest succesfulde danskere gennem tiderne. Det er blevet til flere storløbssejre i Italien, Frankrig og Sverige.
Danske Erik Bondo har gennem en lang årrække drevet en succesfuld trænerforretning i Italien. Samtidig har han af flere omgange haft en lige så succesfuld filial i Frankrig. Desuden har Erik Bondo også formået at vinde det italienske trænerchampionat.
Efter otte år som staldmand hos Axel Jacobsen, flyttede Erik Bondo til Italien, hvor det er blevet til utallige triumfer som travtræner.
Han slog sig ned som travtræner i støvlelandet i 1992. Erik Bondo har tidligere trænet Abano As frem til at vinde Europas hårdeste travløb: Prix d’Amerique. Erik Bondo har også haft Ghibellino med i sprinterløbet over alle: Elitloppet.
I 2016 vandt han Orsi Mangelli med den 3-årige hoppe Unicka og flere storløbssejre er på danskerens cv.

Med tre sejre i tre starter lykkedes alt for Erik Bondo på Oslo Grand Prix-dagen i 2017. Finalen i Energima Cup resulterede i overlegen sejr for Turno Di Azzurra med Örjan Kihlström.
Det er blevet til gruppe 1 sejr i 2003, hvor Abano As vandt Prix D´Amerique. Det er blevet til gruppe 2 sejre ved Cokstile i 2022 og i 2005 vandt Deerick Di Jesolo et gruppe 2 løb på Vincennes.
Det er blevet til fire gruppe 3 sejre til henholdsvis Calypso Di Poggio, Instict D´Am og ll Wise AS. Den seneste gruppe 3 sejr kom i hus i 2022, hvor danskejet Calypso Di Poggio sejrede på Vincennes.
Erik Bondo har dermed prøvet mangt og meget i sin karriere.
Fotos af
Burt Seeger
Kjeld Mikkelsen
Kim Gudmand





