Dansk sejrshest i debut for Untersteiner
10 sejre i træk og 16 sejre i alt i regi Jens Arne Hansen var resultatet frem mod november 2024, hvor vi kunne meddele, at Ideal Stone var solgt til svenske interesser.
“Det er vilkårene i vores branche, og det er selvfølgelig ikke noget, man jubler over. Det er en hest ud over det vanlige, som vi har afleveret til Team Untersteiner,” indleder Jens Arne Hansen.
Jeg er meget taknemmelig for denne rejse med Ideal Stone og for det samarbejde, jeg har haft med den nu tidligere ejerkreds. Det er samme ejerkreds, som har Heart Of Steel, der har investeret i Ideal Stone.
Ideal Stone har betydet meget for mig og min forretning. Jeg var nok stoppet som kusk, hvis jeg ikke var rendt ind i Ideal Stone, og så bare ladet Marie (datter) køre staldens heste, fortalte Jens Arne Hansen i forbindelse med salget.”
Jeg er stolt af mit arbejde med Ideal Stone, som har været en fantastisk rejse. Den måde, han vandt på senest, gav selv mig kuldegysninger i armene, så der findes ikke så mange af hans slags, fortalte Jens Arne Hansen til Travet.dk i november.”

Gode papirer
Wishing Stone tilhørte den absolutte top i sin årgang og sejrede efter to heats blandt de verdens ældste storløb i USA, Kentucky Futurity. Efter et visit i Europa, hvor Conway Hall – sønnen hjemtog Copenhagen Cup, gik hingsten i avlen i USA samtidig med, at der blev bedækket et mindre antal hopper i Europa.
Allerede med sin første årgang (D-årgangen) slog Conway Halls mest vindende søn igennem i avlen. Årgangen talte derbyvinderen Dumbo og derbytoeren Donatello Garbo. Efterfølgende har klassiske vindere som Fossa, Diamondwind og Golden CN fortsat Wishing Stones dominans.
Moderen til Ideal Stone hedder Dancing Sund, og hun er selv efter selveste Coktail Jet. Hun har tidligere haft Elliot, der er tidligere vinder af Dansk Avlsløb.
Mormoderen er i Sverige udnævnt til ”Elitsto”, Heaven Can Wait.

I dag starter Ideal Stone på Jægersro, og starten er sat til kl. 20.30.
Løbet afvikles som 6 løb og Ideal Stone starter med nr. 5.
Fotos af
Burt Seeger.






