Dansk opdrætningsvinder sejrede direkte efter salg
Travet.dk kunne i december måned offentliggøre, at vinderen af Dansk Opdrætningsløb 2018 Eightdaysaweek var solgt til Sverige. I 2018 blev Eightdaysaweek kåret som årets danske 2-åring ved Hestesportens galla.
– Vi har holdt skiftedag, og vi har solgt Eightdaysaweek til det nordsvenske og nærmere betegnet Anders Eriksson på Sundsvall. Han er solgt til en hårdtsatsende anpartsstald, som nok skal få stor gavn af ham til næste år, fortalte Frank Kjelde ved den lejlighed.
Eightdaysaweek er opdrættet af Peter Rudbeck, som fortsat følger med i hans opdræt og tidligere opdrætningsvinder. Travet.dk har i dag været i kontakt med Peter Rudbeck.
”Jeg følger alle mine opdræt tæt, og har også noteret mig sejren. En bedre start kan Eightdaysaweek ikke få, og jeg håber de nye ejere får mange gode oplevelser med ham fremadrettet.”
Eightdaysaweek trænes i dag af Jimmy H Andersson på Bergsåker. Det var også ham, der kunne køre Eightdaysaweek til sejr i tiden 1.15.9/2140 m. Volte.
Nye øjne kan gøre meget, og den Skive-opdrættede traver indleder i hvert fald sit svenske ophold på bedste vis. Det skal blive interessant at følge fortsættelsen!
[useful_banner_manager banners=2 count=1]





