Dansk Opdrætningsløb 2020 til Golden C N

Wishing Stone-datteren Golden C N er netop løbet først over målstregen i Dansk Opdrætningsløb 2020. Den fine hoppe følger dermed op på sejren tidligere på året i Jydsk 2-års Grand Prix.

Carsten S. Nielsen er både opdrætter, træner og ejer af Golden C N, der i dag blev kørt til sejr af Ken Ecce, som skal have stor kredit for dagens styring. De rigtige beslutninger blev taget undervejs, og i sidste sving tog Lunden-træneren beslutningen der blev afgørende for løbet, da han søgte indvendigt for de foranliggende.

Løbet.

Morten Friis var hurtigt ude fra start med Gotfred Bork, som sidenhen slap til Gaby C N og Rene Kjær. Vi noterede også en velgående Griezmann, som havnede som første hest i andet spor. Thomas Fischer forsøgte sig mod front, men Rene Kjær havde besluttet sig for at køre der.

De første 500 meter blev afviklet efter 1.15,5.

Der var sidenhen ikke de store forskydninger undervejs, og alle kuske så ud til at være tilfreds med deres positioner. Det gav en 1000 meters notering på 1.16,0.

Thomas Fischer kørte dagens opdrætningsløb med stor optimisme, og på sidste langside trykkede Lunden-træneren på gaspedalen og trykkede sig til spids. Den veludseende Griezmann fik et par længder på de øvrige, og bagved optog flere jagten.

En af disse var Ken Ecce og Golden C N, som i sidste sving blev søgt indvendigt. Ken Ecce fik topfart på sin hest og strøg indenom de foranliggende konkurrenter. I samme moment brød den førende Griezmann et spor ud, og så blev der frit frem indvendigt for Golden C N, som tog imod gaven.

Golden C N kunne via en fremragende afslutning sejre før Griezmann, og så kunne Carsten S. Nielsen trænede Gaby C N tage tredjepladsen i et stærkt væddeløb.

Se løbet her.
Hør dagens vinderinterview her.

Vindertid 1,16,5/2000 m. Auto
Præmie: 200.000 kr.
Kusk: Ken Ecce
Træner: Carsten S. Nielsen
Opdrætter: Carsten S. Nielsen.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Scroll til toppen