Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Breaking news

Dansk Hestevæddeløb: Ingen endelig afgørelse

Dansk Hestevæddeløb: Ingen endelig afgørelse

Mandag formiddag bragte Travet.dk et indslag med Aalborg-banechef Lars Hellerup, som udtrykte undren over både kommunikationen og håndteringen af løbsdagen den 28. august.

I forlængelse heraf – og som Travet.dk altid tilstræber – blev Dansk Hestevæddeløb kontaktet for en kommentar og for at få svar på en række relevante spørgsmål.

33 Hope Line BS 5790i

Ingen endelig beslutning

Det er uklart, om det var sidste eller forrige år, at der blev lækket oplysninger fra auktionsudvalget til pressen. Men i et tidligere interview på Travet.dk gjorde Claus Junker fra Dansk Hestevæddeløb opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt, når intern information slipper ud, før der foreligger en endelig beslutning.

Et lignende scenarie udspiller sig nu igen. Trav24 har nemlig kunnet berette, at de danske auktioner skulle være flyttet til Charlottenlund Travbane, og at løbsdagen den 28. august dermed ikke længere skulle afvikles i Aalborg – en oplysning, som Aalborgs banechef i dag har forholdt sig til.

Dansk Hestevæddeløb oplyser dog i dag til Travet.dk, at der endnu ikke er truffet nogen endelig beslutning.

Auktion York 5

Til Travet.dk fortæller kommunikationsansvarlig Sirid Eglin:

I auktionsudvalget er det en topprioritet at arbejde med en bred repræsentation fra sporten. Det gør vi, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, når både opdrættere, hesteejere og andre centrale aktører bliver inddraget tidligt i processen. Det tætte samarbejde med sportens aktører er en vigtig prioritet for os – også selvom det kan indebære en risiko for, at drøftelser fra tid til anden slipper ud undervejs.

Det, der aktuelt er kommet frem, er ét af flere af de scenarier, som har været drøftet i udvalget. Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er tale om en endelig beslutning, men at der i auktionsudvalget er udvist opbakning til at arbejde videre med det specifikke scenarie. Der mangler dog fortsat både nuancer, afklaringer og konkrete forudsætninger, før noget kan betragtes som endeligt – og det er netop derfor, vi endnu ikke har meldt noget ud.

40 ICEBREAKER D2I2926

Vi er oprigtigt ærgerlige over, at ufærdige drøftelser bringes videre uden den fulde kontekst. Når halve informationer står alene, kan de skabe usikkerhed og misforståelser, og det gavner hverken sporten eller det fælles arbejde, vi står i.

Vi håber på forståelse for, at vi først kommunikerer offentligt, når rammerne er på plads, og de relevante parter er informeret. Og vi håber samtidig, at vi kan begynde at skabe en kultur i sporten hvor tålmodighed overfor faktuelle udmeldinger vægtes højere end rygter.

Tak igen, fordi du rakte ud for at få historien nuanceret – det sætter jeg stor pris på, lyder det afslutningsvis.

Fotos af

Burt Seeger.

Travet.dk.

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl

 

banner equi

 

banner spring taars

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet