Comeback til Kjærsgaard
Efter fem måneders pause er Preben Kjærsgaard tilbage i sulkyen på Charlottenlund Travbane.
Det sker i morgen eftermiddag, hvor han sidder bag sin nye hest Kom An Vang.
For nogle måneder siden indkøbte Preben Kjærsgaard den 4-årige Kom An Vang hos Julie & Nanna Nielsen.
I morgen aften gør den sin første start for sin nye ejer, og det sker ved løbene på Charlottenlund Travbane.
Preben Kjærsgaard sidder selv i sulkyen bag Kom An Vang, der har fået spor to over 2020 m. Volte.
Der køres om en førstepræmie på 8.500 kr. i løbet, hvor staldkammeraten Toity Tog også starter for René Jonassen.

Har vundet for Korfitsen
Det er foreløbigt blevet til fem starter for Kom An Vang, der har vundet en enkelt gang, mens den også har været tredje.
Sejren kom i hus sidste år, hvor hesten sejrede for Nicklas Korfitsen i Aalborg. Den nåede i alt tre starter for Aalborg-træneren.
Sidenhen kom hesten til Julie & Nanna Nielsen, hvor det blev til to start, inden Kom An Vang atter blev handlet videre.
Hestens seneste start ligger tilbage i marts måned, hvor den sluttede på tredjepladsen for Max Nielsen.

Om Preben Kjærsgaard
Sin karriere indledte Preben Kjærsgaard i Billund, og der var han indtil starten af 80’erne, hvor det var Lunden, som lokkede træneren på den anden side af vandet.
Fra Charlottenlund Travbane gik turen i starten af 90’erne videre til Belgien, inden at Tyskland og sidenhen Sverige kaldte på Preben Kjærsgaard.
Efter en del år i Sverige vendte Preben Kjærsgaard “hjem” til Odense, hvor han havde sin licens indtil den atter kom tilbage til Lunden.
Igennem årene har Kjærsgaard haft masser af gode heste i sin varetægt og den bedste af disse er uden tvivl Meadow Roland.
Fotos af
Kjeld Mikkelsen
Hesselborg Foto
Burt Seeger
[useful_banner_manager banners=4 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]

