Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Comeback til King Kong

Comeback til King Kong

Efter mange måneders pause er Peter Jensens delopdræt King Kong klar til comeback på Eskilstuna i eftermiddag, og det er tilmeld med ny træner for hesten, der delejes i Danmark.

Det er norske Glenn Sigurd Sylvaldsen og danske KMK Advisory, der i fællesskab ejer den nu 5-årige King Kong, som starter i det indledende løb på Eskilstuna i eftermiddag.

Hesten gør sin første start for sin nye træner Mattias Djuse, hvor den har været i næsten to måneder, og han har valgt Magnus A. Djuse til at køre hesten i comebackløbet på den svenske bane.

King Kong kommer til start fra spor tre over 2140 m. Volte i løbet, hvor der køres om en førstepræmie på 35.000 skr. Hesten er tippet som vinder i banens officielle program.

Der kommer 11 heste til start i løbet, hvor Cuarto De B ikke starter, og det er med en forventet start kl. 15.20.

JEPPE JUEL D2I7249

Indledte hos Jeppe Juel

King Kong indledte sin karriere hos Jeppe Juel, som godkendte hesten i Aalborg i november 2023, inden at Niclas Steinlein kørte hesten i debuten i Odense, hvor den opgav i løbet efter galopindslag.

Det blev til yderligere tre starter for Aalborg-træneren med en tredjeplads som bedst, men midt i 3-årssæsonen blev King Kong trænerskiftet til Flemming Jensen, hvor den vandt i sin første start for sin nye træner.

Flemming Jensen startede hesten yderligere fire gange, og den sluttede med en andenplads på Spar Nord Arena i Aalborg, som også er den seneste start for hesten, inden dagens opgave i Sverige.

Fra Flemming Jensen gik turen til Mattias Djuse, inden at Jonas Eriksson havde hesten i træning i næsten et halvt år. Nu er den dog tilbage hos Mattias Djuse, der ligesom Jonas Erikssom holder til på Solvalla.

peterjensen

Om Peter Jensen

Det er den tidligere træner Peter Jensen, der er medopdrætter af hesten, og han havde også god succes med hestens moder Verify Dust. Den nåede at gøre 21 starter, hvoraf de 11 resulterede i sejre.

Verify Dust vandt blandt andet Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix og Grand Circle 4-års Hoppechampionat med Jeppe Juel i sulkyen, mens den sluttede på andenpladsen i Dansk Hoppe Derby.

I 2014 startede Peter Jensen som professionel travtræner, men allerede fem år senere valgte Peter Jensen at lukke og slukke sin trænervirksomhed til fordel for arbejde uden for travsporten.

Peter Jensen blev i dag brugt i forskellige sammenhæng som ekspertkommentator inden for travsporten.

Fotos af

Flemming Andersen

Burt Seeger

 

2 banner dansk revision skive

 

banner equi

 

banner spring taars

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK