Comeback til Daniel i morgen
Dåbsattesten siger 1996, og sidste køretur siger marts 2020. I morgen kan publikum se frem til at gense amatørkusken Daniel Wang på væddeløbsbanerne.
Daniel Wang er en dygtig ung kusk, som på flere områder har udmærket sig. Det var således Daniel Wang, der kiggede Feluca Shadow ud på Aalborgauktionen i 2018, og denne har sidenhen haft pæn succes i dens nuværende regi.
Daniel Wang har benyttet sig af salgsmenuen over flere omgange med succes. Vi kan blot nævne Feluca Shadow og Jetmoon Heart, som begge er formidlet gennem vores salgsmenu.
Den sidste sejr for Daniel Wang ligger tilbage til 2019-sæsonen, hvor det blev til sejr bag Jetmoon Heart på Charlottenlund Travbane. I morgen gælder det en køretur bag Teddy Wang-trænede French Quick.
Den er også handlet her.

Teddy Wang har over en årrække haft pæn succes med Next Is Now som man handlede gennem salgsmenuen på Travet.dk. En hest, der i dag står noteret for 14 sejre og 200.042 kr.
Det er flotte papirer, og et flot trænerarbejde af Teddy Wang.
Teddy Wang er en af landets mange dygtige aktive, og licenshaveren på Lunden hentede i 2008 en VM-Sølvmedalje. Den placering er der kun en dansker, der har formået foruden Teddy Wang, og han hedder Flemming Jensen.
Tre danske har været på podiet i VM for travamatører. Flemming Jensen fik sølv i Holland tilbage i 2004, og Teddy Wang blev nummer to i 2008. I 2016 blev Bitten Jensen nummer tre ved VM i Ungarn.
Foruden at være en dygtig hestemand er Teddy Wang også en dygtig kusk. En anden evne Teddy Wang er i besiddelse af, er et godt handelsøje.

Giver plads til alle
Travet.dk ønsker at give plads til store som små. Vi ønsker en bred dækning, som både omhandler eliten men også bredden.
Vi ønsker her på Travet.dk at skrive om amatøren med den ene hest, såvel som vi ønsker at give stortræneren med 80 heste på træningslisten spalteplads.
Det var med den ambition vores medie blev lanceret i oktober 2014 og det er fortsat sådan vi ønsker at drive vores medie på.
Foto Burt Seeger.





