Christian Clausen tilbage som vinder
Christian Clausen tilbage som vinder – første sejr siden 2023.
Christian Clausen, der til daglig er en uvurderlig del af Steen Juuls team, har ikke kørt lige så mange løb som tidligere. Men i går kunne han fejre en længe ventet triumf, da han sikrede sig sin første sejr siden 2023.
Den dygtige hestemand nyder stor respekt i dansk travsport. Christian Clausen omtales altid med rosende ord, når man bevæger sig rundt på de danske travbaner.
Han voksede op i Nordvestjylland, men som mange andre jyder inden for travsporten søgte han mod hovedstadsbanen for at blive en del af Team Lunden.
For Christian Clausen er travsporten ikke blot et arbejde – det er også en passion. Sammen med sin sambo Camilla Juul, datteren Cecilie og det dygtige staldpersonale lægger han en stor indsats i familievirksomheden, hvor sporten og arbejdet går hånd i hånd.
Staldens førstemand
Christian Clausen har været staldens førstemand siden 1987, med undtagelse af en periode på halvandet år, hvor han arbejdede hos Søborg Isolering.
Ud over at være en dygtig kusk er Christian også en erfaren hestemand og kendt for sine mange fremragende menneskelige egenskaber.
Når Christian Clausen taler, lytter man.
I går kom sæsonens første sejr med familiehesten Leonora.
Leonora
Christian Clausen tog sin første sejr siden 2023, da han sejrede med familiens Leonora som blev kørt til spids på første langside. Christian Clausen styrede sidenhen slagets gang, og sejrede sidenhen før Laurina Shadow, mens Kansas Line var tredje.
Leonora sejrede i tiden 1.17,0/2000 m. Volte.
Opdr: C. & C. Juul & C. Clausen
Ejer: C. & C. Juul & C. Clausen
Træner: Christian Clausen
Kusk: Christian Clausen
Se løbet her.
Fotos af Burt Seeger
Kjeld Mikkelsen – KM FOTO
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=32 count=1]





