Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Blog

Charlottenlund Travbane – Sådan gik det

Sådan gik det på Charlottenlund Travbane i dag

Dagens løbsdag på Charlottenlund Travbane bød på ti afviklede opgør, hvor både etablerede profiler og nye navne satte deres præg på eftermiddagen.

Vi skal gøre opmærksom på at vi laver denne omtale af de danske væddeløb frem til den 1 januar. Vi vil derefter ændre i måden vi gør tingene på.

Sådan gik det:

L O C

Morten Juul kunne fra sidelinjen glæde sig over staldens L O C, der sikrede sig en flot sejr med Jeppe Juel i sulkyen. Den stærke 3-årige hest viste stor styrke og afgjorde løbet på trods af en krævende udvendig rejse gennem store dele af løbet.

L O C vandt i tiden 1.14,5/2000 m. volte. Latenightcap tog andenpladsen, mens Lemmy sluttede på en flot tredjeplads.

Opdr: Hans-Ulrik Jensen
Ejer: Jörgen Jensen Travsport HB

Kusk: Jeppe Juel
Træner: Morten Juul

Se løbet her. 

 

JUSTGIVEMEAREASON S2 3760 1

Justgivemeareason

Morten Friis sejrede med Great Challenger-sønnen Justgivemeareason, som Morten Friis kørte offensivt med. Skive-træneren valgte undervejs i løbet at forlade andet par udvendigt for at sætte sig frem udvendigt på den førende Borups Atlas.

Justgivemeareason viste sig igen i dag bedst og afgjorde enkelt ned gennem opløbet til sejr. Justgivemeareason sejrede foran Black Mountain, mens Borups Atlas blev tredje.

Opdr: Henny & Peter Andersen
Ejer: Stald Kosmos

Kusk: Morten Friis
Træner: Peter Ø Andersen

Se løbet her.

 

LEAVEITTO B P HEGN S2 3784 1

Leaveitto B P Hegn

Leaveitto B P Hegn var i fokus i vores optakt til dagens løb på Charlottenlund Travbane, og hesten levede fuldt ud op til forventningerne. Den blev kørt frem udvendigt på den førende og viste sig sidenhen som fuldstændig suveræn.

Sejren blev sikret i tiden 1.17,1/2020 m. volte. Leaveitto B P Hegn krydsede målstregen foran Keep Winning, mens Lechuza tog tredjepladsen.

Opdr: Anders F. Jensen
Ejer: A B Stable

Kusk: Anders F. Jensen
Træner: Anders F. Jensen

Se løbet her.

 

KAJA BAT S2 3820

Kaja Bat

Vi har tidligere omtalt hende som en af landets mest talentfulde kuske – en vurdering, vi ofte har gentaget. I dag viste Kamilla Plambech præcis, hvorfor vi har haft så høje forventninger til hende. Med en skarp taktisk indsats leverede hun et fremragende løb med Kaja Bat (Great Challenger), der i slutfasen reagerede perfekt på den dygtige styring.

Kaja Bat overhalede i løbets afslutning samtlige konkurrenter og sikrede sejren i tiden 1.14,2/2000 m. med autostart. En imponerende præstation, der gav en gevinst på 20 gange indsatsen. Kaja Bat tog førstepladsen foran Limerick Downs, mens I’m Jonas Joint sluttede som nummer tre.

Opdr: Anders Toft Jensen
Ejer: Anders Toft Jense

Kusk: Kamilla Plambech
Træner: Anders F. Jensen

Se løbet her.

 

CASSIUS CROWN S2 3837

Cassius Crown

I en dramatisk afslutning, hvor den førende Loaded Ollie galoperede sejren væk kort før mål, dukkede Iver Jessen op med en stærkt afsluttende Cassius Crown, der snuppede triumfen på de sidste meter.

Cassius Crown vandt i 1.16,8/2000 m volte, mens Fonseca tog andenpladsen foran en tapper og længe førende Palmesus.

Opdr: Hans Ove Hansen
Ejer: Monika Andersen & Iver Jessen

Kusk: Iver Jessen
Træner: Iver Jessen

Se løbet her.

 

LEVELUP S S2 3870

Levelup S

Tobias Jonassen sikrede sig vigtig sejr i kampen om at blive årets amatørchampion, da den sejrsvante Levelup S viste sig fuldstændig suveræn over for konkurrenterne.

I en imponerende afslutning overhalede Levelup S konkurrenterne og sikrede en overbevisende sejr i tiden 1.16,1/2020 m med voltestart. Kimbal tog andenpladsen, mens Isola L C sluttede som nummer tre.

Opdr: Leo Søndergård Larsen Racing ApS
Ejer: Stald Kojak & Tobias Jonassen

Kusk: Tobias Jonassen
Træner: Hans Henning Kristoffersen

Se løbet her.

 

KABOOM S2 3885

Kaboom

Steffen Christiansen sikrede sig en flot sejr med den elegante Kaboom efter en tidlig føring. Der var stor respekt for Kaboom, da den først havde indtaget spidsen.

I afslutningen formåede Steffen Christiansen at afvise samtlige angreb og køre sejren sikkert hjem. Jada tog andenpladsen, mens Karma Shadow sluttede som nummer tre.

Opdr: Frank & Preben Sørensen
Ejer: Langesø Træningsc.(A.Jacobsen) m.

Kusk: Steffen Christiansen
Træner: Axel Jacobsen

Se løbet her.

 

KELLO D2I1305

Kello

Flemming Nielsen præsenterede en stærkt afsluttende Kello, der sikrede karrierens første sejr. Med en defensiv taktik, som Flemming Nielsen havde lagt på forhånd, viste strategien sig at være den rette.

Kello leverede en imponerende afslutning og krydsede målstregen i tiden 1.17,1/2000 m. Auto. Staro Torino tog andenpladsen, mens Leo Sus sluttede som nummer tre.

Opdr: Ole Berg Thomsen
Ejer: Kavada Rac. & Ada & Frej Nielsen

Kusk: Flemming Nielsen
Træner: Flemming Nielsen

Se løbet her.

 

TOUR EIFFEL S2 3933

Tour Eiffel

Dagens montéløb blev vundet af Tour Eiffel og Michelle Mønster efter at parret strøg til spids ind i sidste sving.

Tour Eiffel sejrede foran Caviar’s Dream, mens Summerparty var tredje efter en god afslutning.

Opdr: Ecurie Pierre Levesque SNC
Ejer: Anita Gregersen & Stald Højvang

Rytter Michelle Mønster
Træner: Morten Melin

Se løbet her.

 

EASIERSAIDTHANDONE S2 3957

EasierSaidThanDone

En af de første heste vi formidlede fra vores salgsmenu er EasierSaidThanDone, der i dag lukkede og slukkede på lunden i dag.

Marie Ullerup Hansen kørte et flot løb, og kunne i slutfasen afgøre med EasierSaidThanDone, der sejrede før Devil in the Sky, mens Ecco Elholm var tredje.

Opdr: Hans Kr. Henriksen & Harald Kjosavik
Ejer: Marie U. Hansen & Lina Nielsen

Kusk: Marie U. Hansen
Træner: Marie U. Hansen

Se løbet her.

Fotos af Burt Seeger.

 

banner travavl

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK