Empire vinder på Enghien
Det blev en tæt afgørelse, da Empire (Væsterbo Prestige) indledte sæsonen på bedste vis. I hænderne på Alexandre Abrivard lykkedes det den billedskønne væddeløber at vinde Prix De La Madeleine.
Empire blev taget roligt fra start og blev således bakket af, hvor den franske kusk placerede den danske traver i noget, der lignede sjette par udvendigt. Her kunne Alexandre Abrivard notere Juan Bros tage føringen indledningsvis med Guerilla De Simm udvendigt.
Der blev lavet en såkaldt bytter, da Guerilla De Simm overtog spidsen sidenhen, og efterfølgende igen slap til Juan Bros. Der var sidenhen ro i løbet indtil sidste langside, hvor Grand Art forsøgte sig gennem tredje spor og i dennes ryg gik Empire med.
Empire søgte videre frem og havnede sidenhen udvendigt på den førende. Her så Empire særdeles stærk ud, og så blev man ellers vidne til en fremragende opløbsduel.
Der blev givet og taget ned gennem opløbet, og da målstregen blev passeret, måtte der målfoto til at skille de to første heste i mål fra hinanden. Kort efter blev den Leif Hansen & Judy Pålsson-ejet væddeløber udråbt som vinder.
Sejren indbragte 16.500 euro.
Vindertiden hed 1.17.0/2875 m.
Se løbet her.