20. august 2026

Cassiopeia til tops i Østrig

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Kredsen bag Cassiopeia har valgt helt rigtigt, da de valgte at starte hoppen i et storløb på Baden-banen i Østrig.

Sidste år valgte kredsen omkring Cassiopeia at sende hesten i træning hos Magnus Ladegaard på Nykøbing Falster.

Inden starten i Østrig havde hoppen vundet tre gange, mens Magnus Ladegaard har haft hesten på sin træningsliste.

Efter en tredjeplads i sidste måned på Kalmar, fik kredsen bag Cassiopeia en invitation om at starte i storløbet i Østrig.

Hesten gik til Østrig forleden sammen med sin træner og Maria Hansen, der havde valgt Jörgen Sjunnesson til at køre.

Løbet

Fra start blev Cassiopeia sænket af flere galoperede heste, og hoppen kom derfor til at sidde et stykke nede undervejs.

Stille og roligt lykkedes det for Jörgen Sjunnesson at forbedre placering med hesten, der nåede frem til andet par udvendigt.

Det afgørende angreb blev sat ind på sidste langside, da hesten kom i en god fart uden om alle og strøg direkte til føring.

Cassiopeia kunne vinde en overlegen sejr i 1.12,6/1609 m. Auto – og det var et løb med 5.000 euro i førstepræmie.

Om Magnus Ladegaard

Ladegaard lukkede sin daværende stald i 2012, men lysten kom tilbage til igen at kaste sig ud i trænergerningen. Det hele foregår fra hans domicil på Gedser Landevej – kun et stenkast fra Nykøbing F. Travbane.

Magnus Ladegaard har en fortid som staldansat hos Jørn Laursen, Max Nielsen, Palle Günther og Steen Juul, inden han valgte at stå på egne ben.

I det daglige arbejder Magnus Ladegaard også som beslagsmed.

Magnus Ladegaard har dags dato en virksomhed med 18 heste på træningslisten.

Se løbet

Foto Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
ELSEBETH
20. maj 2026

Elsebeth Stausholm – Vi er stolte

Elsebeth Stausholm – Vi er stolte Copenhagen Cup‑dagen 2026 blev ikke blot en sportslig markering af international klasse – den…
PURE HURRICANE S2 5744
20. maj 2026

Redaktør – Den var fuldkommen væk

Redaktør – Den var fuldkommen væk Et af de store samtaleemner efter søndagens løbsdag på Charlottenlund Travbane handlede ikke om…
VARENNEcopie
19. maj 2026

Legenden – Varenne fylder 31

Han er måske verdens bedste traver gennem alle tider, blev ligefrem foreslået som italiensk udenrigsminister på højden af sin karriere…
SAMARBEJDSPARTNERE