Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Breaking – Elsebeth Stausholm ny daglig leder på Lunden

Travet.dk kan i dag meddele, at Elsebeth Stausholm er udnævnt som ny daglig leder af Charlottenlund Travbane. Med denne udnævnelse er det et velkendt ansigt, der overtager en central rolle på banen.

For mange er Elsebeth Stausholm – eller blot Else – nærmest blevet synonym med Charlottenlund Travbane. Hun er kendt for sin venlige, imødekommende og hjælpsomme natur, og når situationen kræver det, mestrer hun svensk som en indfødt.

Elsebeth Stausholm har viet størstedelen af sit liv til travsporten – både som hesteejer og gennem 17 års arbejde i administrationen på Charlottenlund Travbane. I løbet af sin karriere har hun oplevet lidt af hvert, herunder samarbejdet med hele 15 forskellige direktører.

Nu sætter Elsebeth sig selv i førersædet, og der venter hende en spændende, men også krævende opgave.

Det er en kvinde med holdninger og meninger der sætter sig i spidsen for Lunden.

CASH HEAVY MGL0750

Kan Elsebeth Stausholm skabe stabilitet i Charlottenlund Travbane?

Charlottenlund Travbane har gennem årene oplevet skiftende bestyrelser, hvor visse personer er gået igen flere gange. Samtidig har Det Danske Travselskab været præget af gentagne magtkampe og interne fraktioner.

Set udefra har det ikke altid været et kønt syn, men nu ser man fremad.

En af de centrale opgaver for Elsebeth Stausholm bliver at skabe ro og stabilitet. Måske kræver situationen en mere direkte tilgang for at løse de udfordringer, der har præget travbanen i årevis. Mange har haft meninger og holdninger til Charlottenlund Travbane, men kun få har formået at sikre den nødvendige ro, fremdrift og ikke mindst en bæredygtig økonomi.

Kan en ny kurs bringe den stabilitet?

lUNDEN 10 e1659739744691

Elsebeth Stausholm udtaler til Travet.dk:

“Det handler om at forstå de udfordringer, banen står overfor, men det er ikke noget, én person kan løse alene. Vi skal samarbejde for at finde løsninger, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre.”

“Jeg stoppede i 2018, så jeg kan måske være lidt rusten efter nogle års pause, men med næsten 20 års erfaring inden for området håber jeg at kunne bidrage positivt.”

Jeg ser virkelig frem til at komme i gang, afslutter Elsebeth Stausholm.

Lunden gaester scaled e1672956768998

Egne betragtninger

Undertegnede har gennem årene haft flere samtaler med Elsebeth Stausholm. Selvom vi ikke altid har været enige, har vores dialog altid været præget af gensidig respekt for hinandens synspunkter.

Elsebeth har et imponerende netværk, der rækker langt ud over Danmarks grænser og ind i resten af Europa. Hun nyder stor anerkendelse blandt nogle af de mest fremtrædende aktører på europæisk plan.

Hun er en dygtig sælger med et omfattende netværk og en stærk evne til at få opgaver afsluttet.

Det er også værd at fremhæve, at Elsebeth Stausholm har udmærket sig ved sin evne til at kommunikere klart og inkluderende. Hun har tidligere vist, at hun møder alle med samme respekt – uanset hvem de er, hvad de hedder, eller hvor længe de har været en del af sporten.

[useful_banner_manager banners=2 count=1]

 

 

[useful_banner_manager banners=4 count=1]

 

 

[useful_banner_manager banners=19 count=1]

 

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK