Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Bornholmsk køb på svensk auktion

Samtidig med den danske åringsauktion i Aalborg, blev der også afholdt auktion i det svenske.

Den ugentlig Travera-auktion, hvor der også var dansk indkøb til Bornholm.

Det var bornholmske Egon Jensen, der indkøbte svenskfødte Rotate med over to millioner indtjent på den svenske auktion.

Hesten har foreløbigt startet 86 gange, hvor det er blevet til 11 sejre, hvor de tre af disse er kommet i de svenske Rikstoto-løb.

Rotate indledte sin karriere hos Stefan Melander, hvorefter turen gik videre til Björn Goop, inden Andre Eklundh fik hesten.

Den seneste start fandt sted på Axevalla i sidste uge, hvor hesten sluttede uden for præmierækken for sin nu tidligere træner.

Bonny Boy med Laura Gregersen 2

Har flere heste på Bornholm

Den pensionerede tandlæge Egon Jensen har ikke været bleg for at investere i nye heste til Bornholm.

Blandt de nuværende heste er Bonny Boy, der i har vundet fire gange i 13 starter på den bornholmske oval.

Det er den mangeårige bornholmske træner, der har været Egon Jensens foretrukne, når hestene skal i professionel træning.

Efter alt at dømme bliver det også Frank Mikkelsen, der skal træne Rotate, når den kommer til Bornholm.

Egon Jensen Bornholms Brand Park 27 august 2019 Fotograf Torben Ager Travfoto Bornholm TKA 0784

Også politisk engageret

Udover at være hesteejer, er Egon Jensen også politisk engageret inden for travsporten, og det er på højeste plan.

Han har i flere år været bestyrelsesformand i Dansk Travsports Centralforbund (DTC).

Desuden har Egon Jensen tidligere været formand på Bornholms Brand Park, men trak sig, da han kom ind i DTC.

Det bliver spændende at følge Egon Jensens nye investering, som kostede 95.000 skr. på Travera-auktionen.

Fotos af

Torben Ager

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK