Bornholm venter i dag
Onsdag den 20. april afgik æresmedlem i Bornholms Travselskab Arne Kjøller ved døden 89 år gammel.
Arne var med til at starte travsporten op på Bornholm og gjorde en kæmpe indsats for sporten i mange, mange år. Vi præsenterer i dag 1. løb uden musik til Arne Kjøllers ære.
Læs mere om Arne Kjøllers virke for sporten på vores hjemmeside den 21. april, hvor vi bragte mindeord. I dag har vi 9 løb på programmet og dagens hovedløb er 7. løb BornParks Ærespræmie, hvor vi skal se banens bedste heste dyste. Løbet er samtidig 2. afdeling af Bornholms Brand Golden League.
2. løb er Juhls Minigolfs ærespræmie og her skal vi se sportens ”Risings Stars” i 1. afdeling af Staldbussens Ungdomsserie. Kan du klare vores springbane for kæpheste? Ja det spørgsmål er muligt at få svar på, når vi stiller banen frem til børn og legfulde sjæle. Tag din kæphest med og kom og prøv, skriver man i dagens baneprogram.
Sæsondebut til sejrshest
I sidste sæson startede den nu 5-årige vallak Foxie Hill nu gange, hvilket resulterede i seks sejre og en tredjeplads. Det var to galopindslag, der ødelagde den ellers imponerende række af præmiegivende resultater sidste år. I dag gør familien Petersens sejrshest sæsondebut.
Mads Petersen har flere fine køreture denne lørdag på Bornholms Brand Park og endnu en sejr kan komme i dagens 4 løb, hvor beslagsmeden sætter sig op bag Cerosso, som ikke har tabt i år. Det er blevet til to starter og to sejre for den 8-årige vallak i år.
En fejlfri Lord Ravin er altid med fremme, men den store hest kniber med at komme fejlfrit rundt på Bornholm. I dagens 5 løb sætter Ole Møller sig bag den evnerige hest.
Hvem vinder dagens hurtigløb – Der er flere om buddet og den oplagte er at sige Apollo Damgård med et godt startspor tre. En af de ”sjove” i løbet er Laura Pedersen bag Asger Molar. En hest, som har gået 13 og 14 tider i årets to starter på Jægersro. Hvad rækker form og tider til i dag på Bornholm.
Et baneprogram til Bornholm findes på følgende link.
Travfoto Bornholm – Torben Ager.







