Bo Westergaard til Norge
Bo Westergaard bruger endnu en dag i Norge, og i dag er der kvalifikation til Hoppe Kriteriet og her starter Eva’s Yankee med Nicklas Korfitsen og Thai Carolina med Bo Westergaard samt Silent Eagle – også med Bo Westergaard.
I går kvalificerede Team Westergaard staldens Thai Brooklyn til Norsk Hoppederby.
Aalborg-træneren Bo Westergaard driver landets største trænervirksomhed, og virksomheden bugner med fine ungheste suppleret med ældre travere.
Bo Westergaard er en fantastisk dygtig kommunikator. Når Travet.dk går til staldens hesteejere, så er det lige så sikkert, som der bliver sagt ammen i kirken, at Bo Westergaards evner indenfor kommunikation fremhæves.
En lang række af landets største hesteejere, har søgt mod Bo Westergaard de senere år, og resultaterne er fulgt med. Når man som hesteejer driver sit hestehold som virksomhed, skal der overfor skat fremvises et positivt resultat indenfor en årrække.
Et punkt, hvor Bo Westergaard skiller sig positivt ud, er på den måde hvorpå Aalborg-træneren servicerer sine kunde. Der går således ikke længe mellem at en hesteejer får en status og en situationsrapport på den enkelte hest, og det foregår helt uden at den enkelte hesteejer selv har henvendt sig. Det er imponerende, når stalden tæller knap 90 heste at finde tiden til det.
Som travmedie skal vi turde gå til stålet når det er nødvendigt, men det er også nødvendigt at anerkende når trænere, hobbykuske, opdrættere og ponykuske gør det godt.
I forbindelse med Bo Westergaard kan man sagtens få følelsen af, at man går ind i manden med gummistøvler. Vi har mødt Bo Westergaard i stalden, udenfor konkurrence og sågar også til diverse auktioner, og alle gange har døren været åben.
Der er altid tid til en lille kommentar, og det er tydeligt at Aalborg-træneren følger med på de skrevne medier. I den forbindelse, er der også altid tid til en lille kvik kommentar på noget vi har skrevet, og på den måde, kan man tage en konstruktiv dialog om tingene.
Hvis travsporten skal udvikle sig, og travsporten skal ud til et bredere publikum, så skal sportens aktive være med på vognen. I den forbindelse er formanden for trænerforeningen Kaj Westergaard, der som bekendt er far til Bo Westergaard.
Foto Trav365.NO






