Bo Westergaard på 32 sejre i år
Bo Westergaard er med tre sejre på Charlottenlund Travbane oppe på 32 sejre i år.
For Aalborg-træneren har retningen altid gået i travsportens tegn. Som søn af Kaj Westergaard, har sønnike fået travsporten ind med modermælken.
I dag driver Bo Westergaard Danmarks største trænervirksomhed. En trænervirksomhed, hvor man har overskud og klasse til at give sportens unge mennesker mange fine køreture.
I dag er størstedelen af landets største hesteejere kunde i butikken hos Bo Westergaard. Det er der flere forklaringer på, og en af disse er kommunikationsformen, og samtidig er Bo Westergaard, som type, åbensindet og åben for nye mennesker.
En af de hesteejere som med jævne mellemrum af Preben Munch Kjærgaard fra stal Masiol, der tidligere har oplyst at han aldrig tidligere har oplevet så god en kommunikation omkring hans heste.

Solgte sporten godt
Bo Westergaard fik masser af taletid, og uddelte ros til højre og venstre, da han i februar måned var med i et TV-indslag. Her solgte man sporten godt.
Hvis vi havde siddet foran Bo Westergaard og havde haft muligheden for at få Aalborg-træneren på tomandshånd, så var der spørgsmål, som vi også gerne ville have stillet.
Udvikling af den enkelte travhest: Hvordan foregår arbejdet helt konkret fra at man modtager en unghest kontra en starthest. Hvilket træningsoplæg, og hvilke tanker gør man med sådanne heste når man får dem ind.
Et andet spørgsmål havde været oplagt: Hvilke tanker gør Aalborg-træneren sig omkring træning, og har han eksempelvis en filosofi omkring træning af væddeløbsheste.

Bump på vejen
I 2009 og 2016, bød karrieren på mindre positiv omtale, og den konklusion at Bo Westergaard i dag er landets førende travtræner, vidner også om karakterstyrke.
I dag er der ingen bump på vejen, og sammen med sin kone Marthe formår man at drive trænervirksomhed, være succesrig, være forældre og ikke mindst så formår man at levere.
Se eller gense hele indslaget her.
Foto Burt Seeger.
–






