Bo W – Det skærer i mit hjerte
Bo Westergaard stillede i går op til et interview med svensk ATG. Her havde man inden interviewet gjort spillereglerne op, og Bo Westergaard havde på forhånd meldt ud at man stillede sig til rådighed for alle spørgsmål.
Bo Westergaard har været i et sandt stormvejr på de sociale medier, og mange har stået i kø for at fordømme Aalborg-træneren. I Sverige har flere fremtrædende folk stået frem med deres kritik af Bo Westergaard, og ikke mindst den kendsgerning at stalden fortsat har, kunne melde/deltage i løb, mens B-prøven afventes.
Det forhold redegjorde både det svenske og danske forbund sidenhen for i en skrivelse som blev sendt ud til de nordiske medier efterfølgende. Travet.dk modtog også en mail omkring dette.
Når en positiv dopingtest registreres, vil det være organisationen i det pågældende land, der så at sige ejer processen. I den aktuelle sag er processen dog præcis den samme i Danmark og i Sverige. Det vil sige, at man venter på B-prøven, inden man går videre med en eventuel sanktion, hvis også B-prøven viser sig at være positiv. I begge lande iværksættes samtidig en undersøgelse for at klarlægge omstændighederne i den aktuelle sag.
I Danmark er det Dansk Travsports Centralforbund, der træffer beslutninger, hvis der er forhold, der kan betyde en midlertidig inddragelse af en trænerlicens. I den aktuelle sag om ID Exceptional er der ikke truffet en sådan beslutning, og derfor har hestens træner stadig lov til at melde andre heste i løb i Danmark og i udlandet, skrev man bla.. Se den hele tekst her.

Interview med Bo Westergaard
“Jeg er utrolig ked, skuffet, og jeg har ondt i kroppen. Jeg har sagt det før, og jeg ved ganske enkelt ikke, hvad der er sket, og det her giver mit et stort tryk i brystet, indledte Bo Westergaard gårsdagens interview med ATG-Live.”
Det var en Bo Westergaard, der blev gået til, og de mange spørgsmål der er stillet på de sociale medier, blev der spurgt ind til. Det forsøgte Bo Westergaard at svare på efter bedste evne.
Se det 8 minutter og 29 sekunder lange indslag her.
Banechef – Intet kendskab til det
Der har været fremført mange ting på de sociale medier, men et opslag fangede vores blik. Et opslag, hvor det fremføres at der på den pågældende dag skulle have manglet en boks til I D Exceptionel, som derefter skulle være blevet sat i en stald, som bla. en dyrlæge bruger når han behandler heste på banen. Det imens der bliver gjort en stald klar til I D Exceptionel.
Det er interessant information, da Skive Trav ikke har meldt noget ud omkring dette faktum. Der stod ej heller noget i den pressemeddelelse, som Team Westergaard sendte ud.
Travet.dk søgte derfor en kommentar fra banechefen i Skive, for at få dokumenteret eller afvist den påstand, da dette kunne give en årsag til en positiv A-prøve. I et kort skriftligt svar meddelte Carsten Terp i torsdags:
“Mange tak for din mail og forespørgsel.
Det er umiddelbart ikke noget jeg har kendskab til.”
Foto Stein Larsen





