Birger Jørgensen til Jægersro
Den kommende tirsdag venter der tre køreture for Birger Jørgensen på Jægersro. Birger Jørgensen kører to heste for Jan Friis og en enkelt for Lars Marcussen.
Birger Jørgensens indleder med at køre 2-årige Karat C N (Express Bourbon), som netop er handlet til stalden. Peter Falck har købt Karat C N, som i sine to foregående starter har været første og anden.
Lars Marcussen sender Birger Jørgensen ud med evnerige Foreign Affairs (Nuncio), som stiller til start i 3-års løb, hvor der venter vinderen 50.000 skr. Foreign Affairs har indledt karrieren med to sejre inden det i sidste start blev til en andenplads.
Den sidste køretur for Birger Jørgensen omhandler Jan Friis-trænede Initus (Gigant Neo). Initus er en 3-årig hoppe, der skal forsøge at tage karrierens første sejr.
78 Sejre
Birger Jørgensen står i år noteret for 78 sejre og en sejrsprocent på 20. Det er blevet til mere end 2 millioner kroner i indkørte præmier, og årets sejrsprocent er aktuelt den højeste i fem år.
Der er dog fortsat et stykke op til sidste års cifre som lød på 140 sejre og 4.1 million indkørte præmiekroner. Birger Jørgensen har aktuelt seks heste på egen træningsliste.
Det begyndte efter folkeskolen, hvor Birger Jørgensen startede hos Harald Lund, men blot var tredjevalg efter Martin Lund og Anders Jensen. I 1975 blev licensen hjemtaget i august måned.
Allerede fra start viste JVB-træneren flair for arbejdet i sulkyen, og inden hans første år sluttede, havde den da 18-årige Birger Jørgensen vundet sin første sejr. Det skete med Sonny Senator.
Lidt over fire år senere startede et nyt kapitel for den mangedobbelte landschampion. Banens daværende driftsleder Rolf Laugesen tog kontakt til Birger Jørgensen og tilbød ham at starte som træner på Jydsk Væddeløbsbane.
Hesselborg Foto.







