Bestyrelse indfører spørgetime
Sydjysk Hestesports bestyrelse indfører nu spørgetime. Det fortæller man i en skrivelse, som man sent onsdag aften har sendt til Travet.dk.
Her skriver man:
Torsdag den 4. marts 2021 kl. 19.00-20.00 vil bestyrelsen stå klar til at svare på alle de spørgsmål, du som medlem måtte have.
Kan vi ikke svare på spørgsmålet, vil vi undersøge sagen nærmere og evt. tage det med i det fremtidige arbejde.
Mødet foregår på nedenstående link: https://meet.rsyd.dk/meeting/749676926…
(Bemærk: Linket virker ikke ved anvendelse af Internet Explorer) Vi håber med dette tiltag at kunne give svar på nogle af de mange spørgsmål, der presser sig på.
Den 13 februar kunne vi her bringe en skrivelse fra Børge Mathiesen. Den skrivelse havde følgende ordlyd:
Kære alle Græsrødder!
“Vi tabte kampen for at beholde Billund Trav, men vi kæmper videre med at bygge en Sydjysk Hestesports Arena, som vi håber kommer til at omfatte en Travbane samt andre hestesportsgrene, der måtte have interesse og derved bruge fælles faciliteter såsom forspændingsstalde, publikumsfaciliteter, restaurant, cafeteria, omklædning, P-plads m.m.
Jeg kan varmt anbefale, at I går ind på FaceBook Gruppen “Sydjysk Hestesport” og bliver medlem. Her får I informationer om bestyrelsens arbejde.
Vi er ved at positionere os til ansøgning om tilskud, donationer og sponsorater, men vejen er meget lang, for vi skal op i 100 millioner kroner klassen for hele projektet. Planen er at opbygge arenaen i etaper, afhængig af og efterhånden som vi får midlerne.
Der er allerede mange udgifter i forbindelse med oprettelse af den frivillige forening Sydjysk Hestesport, det drejer sig om bank konto, Mobile Pay, advokat- og revisorbistand, diverse programmer såsom Conventus og opbygning af hjemmesiden www.SydjyskHestesport.dk
Derfor OPFORDRER jeg, at du bliver medlem af Sydjysk Hestesports foreningen ved at indbetale 500 kroner i kontingent.
Udover at støtte foreningen, så vi kan betale regningerne, så giver det dig stemmeret og dermed medindflydelse.
I marts måned, skal der vælges en “medlemsvalgt” bestyrelse til at afløse den nuværende midlertidige bestyrelse.
For at blive medlem skal du indbetale 500 kroner enten ved en bankoverførsel eller mobilepay:
Reg. nr. : 9570
Kontonr. : 13149631
Mobilepay: 0 1 3 5 S A (fire tal og to bogstaver)
VIGTIGT!! Husk at du skal oplyse dit navn og telefonnr. sammen med indbetalingen, så vi kan få dig oprettet i vort system.
På forhånd tak
God Weekend
Børge Mathiesen”




