Barolo og Ghazi B R formidlet i dag
Der er utrolig stor aktivitet i disse dage, hvor der er formidlet minimum en hest om dagen de seneste fire dage. I dag er to heste formidlet i form af Barolo og Ghazi B R.
Det med følhopper kan være et svært marked at navigere i, men det er lykkes at formidle flere i de senere år. Vi kan blot nævne Venise Du Donjon, der har et afkom med på den kommende auktion i København som en af flere.
Barolo er solgt til Niels Moreau som følhoppe.
Niels Moreau har i mange år gjort sig i opdræt af travheste.
Barolo nåede at være en dag på salgsmenuen.

Puha der har været travlt
Ghazi B R har der været rift om og i sådan en grad at salgsprisen nåede tæt ved det dobbelte af udbudsprisen. Det er ikke hver dag det sker!
Der har været tæt på 20 opkald indenfor det seneste døgn og det er fra Danmark, Sverige, Norge og Malta. Det har været et fokuspunkt for sælger at Ghazi B R ikke blev kastebold og kom til et varigt hjem.
Det har vi fundet i Norge, hvor Ghazi B R fremadrettet skal være avlshingst.
Det sker oftere og oftere at sælgere stiller krav til næste destination. Vi er således også begyndt at spørge hver sælger om der er lande/steder, hvor hestene ikke må sælges til.
Stor ros herfra
Vi vil gerne rette fokus på forløbet omkring Ghazi B R. Der har fra alle sider været en god og konstruktiv dialog, hvor alle har haft respekt for hinandens synspunkter.
Sælger Jesper Nielsen har stillet nogle forudsætninger op omkring sted og pris. Det har vi overholdt, og vi har kun ros til overs for måden sælger har ageret på i dette forløb.
Det er lykkes at finde et sted, hvor sælgers ønsker bliver tilgodeset i forhold til hjem, pris og ikke mindst har begge parter en god mavefornemmelige om hinanden.
Vi lukker ned for Barolo og Ghazi B R.






