Banechef – Vil gerne støtte op
Lars Hellerup er til daglig banechef i Aalborg, og Travet.dk har i forbindelse med det nye anpartsprojekt sat banechefen stævne.
Det er et anpartsprojekt som er sat anderledes sammen end tidligere projekter i sporten, og det har sin klare årsag, fortæller Lars Hellerup bla. i dagens interview.
Det nye projekt i Aalborg er ikke lagt under banen, men under sportens Share A Horse. Den del er også interessant, og det spurgte vi ind til.
– Vi vil gerne støtte op om sportens egen platform. Der er investeret en vis sum i denne platform, og hvis vi som bane ikke skal støtte op, hvem skal så, indleder Lars Hellerup.
Det er også fordi der er nogle regler fra spilmyndighederne som vi skal overholde. Den måde vi har struktureret projektet betyder bl.a. at vi ikke udlodder hesten efter projektets afslutning, ligesom der heller ikke trækkes lod om de præmier hesten løber ind. –

– Vi har tidligere delt præmierne ud i portioner i tidligere projekter, og det må man faktisk ikke ifølge spilmyndighederne, da det så takseres som lotteri.
Hvis man spørger spilmyndighederne, så er der en mulighed for at få en godkendelse. Det kræver i hvert fald en godkendelse, hvis man ønsker at udlodde hesten og dens præmier til sidst m.m., ellers hører det under lotteri.
Den primære årsag til at vi benytter os af Share A Horse er dog at vi ønsker at støtte op om sportens initiativer, men vi har også i vores struktur af projektet taget højde for spilmyndighedernes regler på dette område, uddyber banechef Lars Hellerup. –
En anderledes model end den man har set tidligere i sporten, er projektet i Aalborg.






