B A Superhero til Alessandro Gocciadoro
Stald Masiol har valgt at flytte amerikanske B A Superhero fra Bo Westergaard til italienske Alessandro Gocciadoro. Det har Travet.dk fået bekræftet søndag aften fra hestens ejerkreds.
Efter at have indkøbt B A Superhero i 2022, gik hesten i træning hos Bo Westergaard. I sin første hele sæson på dansk grund blev det til 516.140 kr., og sæsonen bød på fire sejre i 10 starter.
B A Superhero, der har vinderrekord 1.09.2, kostede 220.000 dollars og blev købt til Stald Masiol ApS. B A Superhero er efter Muscle Hill – Win Missy B.
Win Missy B var en af de allerbedste hopper i sin årgang. Hun satte rekord 1.09.6 og tjente 1.6 mio. dollars ved bl.a. sejre i Kentucky Futurity Filly, The Goldsmith Maid, andenpladser i bl.a. Hambletonian Oaks m.m.
Hun er helsøster i blod til den tidligere verdensrekordholder Winning Mister (Angus Hall), der vandt 39 sejre og tjent, 1.1 mio. dollars.

Flotte ord fra Bo Westergaard
”Det betyder meget for en træner, og han har udviklet sig meget efter hver start. Jeg håber at han kan matche de bedste næste år, og det er planen med ham. Det kan være min bedste hest i min karriere, fortalte Bo Westergaard efter løbet I Norge sidste år.”
Nu går B A Superhero så til Italien.
1975-fødte. Gocciadoro har vundet flere store løb i Europa og har trænet heste som Arazi Boko, Vivid Wise As, Vitruvio, Zlatan, Zalie Gar, Volnik du Kras, Virginia Grif, Axl Rose og Ultimaluna Grif.
Siden april 2021 har Gocciadoro haft licens både i Italien og Sverige. I Sverige er hans hjemmebane Solvalla.

Stald Masiol
“Til en familiemiddag på en skovkro, hvor vi var tolv, herunder mine børn og svigerdøtre, satte jeg diskret et lille skilt med navnet Bali på bordet, har Preben Munch Kjærgaard tidligere fortalt.
Efter forretten var der én, der fik øje på det: ”Skal vi til Bali?” blev der råbt. Jeg har før lavet en gimmick med, at vi alle skulle på en rejse eller et krydstogt. ”Arrh” sagde jeg. ”Denne gang handler det om en travhest, jeg har investeret i. Den hedder Bali”.
Hver gæst fik så en af de tolv anparter i Bali.”
Bali projektet tændte interessen hos sønnerne, og derefter blev Stald Masiol Aps en realitet. Stald Masiol ApS, er en sammenlægning af Preben Munch Kjærgaards tre sønners navne, Marc, Simon og Oliver.

Kommentar fra Stald Masiol
“Vi er kede af vi bliver nødt til at flytte B A Superhero, men vi må sande med den stadig igangværende dopingsag, at udsigterne til de løb vi stræber efter med BA Superhero er meget lange, så længe sagen endnu ikke er afsluttet.
Så desværre kan vi nu med kort tid til storløbssæsonen ikke længere vente længere. Hesten går i første omgang til Italien, da Gocciadoro har de bedste forhold der og foretrækker derfor nye heste starter der, lyder det fra Marc Munch Kjærgaard til Travet.dk.”
Fotos af Gorm Foto samt Gorm Foto.





