Auktionshest til Åby i aften – Opdrætter vandt auktion sidste år
Mette Holmer opdrættede Gin Flame, var i 2019 med på Agria Copenhagen Sales, hvor Mikkel Hove/Rengøringsservice Danmark fik hammerslag ved 60.000 kr. I aften, er Gin Flame med på Steen Juuls hold til Åby.
Gin Flame, har indledt karrieren med to sejre i ni starter. Creatine-datteren var senest nr. tre på Jydsk Væddeløbsbane, og i dag gælder det så Åby, hvor Steen Juul i alt medbringer tre egentrænede heste.
Opdrætter vandt auktion sidste år.
Mette Holmer var særdeles aktiv, da Travet.dk i oktober måned lukkede budrunden på to 2-åringer, som Peter Rudbeck udbød til salg. Mette Holmer fik hammerslag på hoppen Goodgollymissmolly (Donato Hanover) efter en intens budgivning i slutminutterne.
Hos Familien Holmer ved Horsens har travsporten været en stor del af tilværelsen i mange år. Fra 2014 indstillede man gradvist alle væddeløbsaktiviteter efter sygdom i den nærmeste familie, og siden 2016 har Mette Holmer sammen med sin mand drevet stutteriet videre i Brørup, hvor alle døbes noget med Flame.
– Det begyndte vi med efter Hamble Crown, som var en fantastisk hest for vores familie. Vi har i øjeblikket tre følhopper, som alle er søstre til Hamble Crown og efter hhv. Varenne, Pine Chip og Zola Boko.
Vi har ligeledes Mystic Flame (SJ’s Photo) som fortsat er aktiv banerekordholder på både Jydsk Væddeløbsbane og Fyens væddeløbsbane, og så har vi netop investeret i den femte gennem jeres side, fortalte Mette Holmer i forbindelse med købet.
Om købet af Goodgollymissmolly
– Det er jo ikke hverdagskost, at en sådan hest kommer i offentligt udbud, eller at menig mand/kvinde kan komme i nærheden af at erhverve sig en hoppe som Goodgollymissmolly.
Vi har investeret i hende, da vi godt kunne tænke os at optimere, og vi kunne godt tænke os en velafstammet følhoppe. Jeg synes, det er svært at finde bedre blod hos en dansk hoppe herhjemme, og det at få en hest efter Nobodybeatsthebeat er meget interessant.
Det er helt klart ambitionen at lave nogle gode heste, som kan sælges på auktion. Vi tænker at bruge op til 50.000 på hingste, og tankerne er allerede i den retning. Det skal være hingste, som vi tror på, og som gør føllet attraktivt på en efterfølgende auktion.
Nu har vi sikret en fantastisk moderlinje i første omgang. Det er jo nogle fantastiske heste Peter Rudbeck har. Vi er rigtig glade for at få muligheden for at erhverve os en hest med de blodlinjer.
Det er mange penge at investere i en følhoppe, men uden en god hoppe giver det ingen mening at bruge dyre hingste. Goodgollymissmolly er samtidig så ung, så vi tror meget på denne investering.
Valg af hingst
– Jeg har gjort mine tanker allerede, da jeg afleverede mit første bud til jer. Jeg kan godt lide hingste efter Andover Hall, og den går i hvert fald ikke lige i dette tilfælde, da han jo er far til Donato Hanonver, som Goodgollymissmolly er efter.
Mine overvejelser i første omgang går på Googoo Gaagaa (US). Da hoppen jo ikke har føl ved siden, overvejer jeg at sende hende til Broline sammen med en af vores øvrige hopper, som heller ikke får føl 2021. Der er dog ikke taget en endelig beslutning endnu.
–

Hvor skal sportens nye opdrættere komme fra?
Mette Holmer er en af de unge opdrættere, som er i sporten og som nu optimerer. Spørgsmålet omkring nye opdrættere til travsporten stillede Travet.dk selvfølgelig Mette Holmer.
– Det er selvfølgelig dyrt, og der går nogle år før man kan se resultater af ens investering. Det gør det lidt billigere, at jeg kan gøre mange af tingene selv, da jeg er uddannet dyrlæge og selv har været praktiserende hestedyrlæge. Men det er klart, at det er sværere at være etableret og have råd til at avle, jo yngre man er.
I dag er jeg underviser på en erhvervsskole, hvor der uddannes beslagsmede og veterinærsygeplejersker. Min mand, der også er dyrlæge, har sidste år investeret i et landbrug, hvor han har 600 malkekøer, så vi keder os ikke, fortalte Mette Holmer i oktober måned. –






