Auktionens dyreste til Jeppe Rask
Skive Travbane var pænt repræsenteret på dagens auktion i Aalborg. Vi har allerede, kunne fortælle at Jan Friis indkøbte auktionens næstdyreste, men den dyreste gik også til Skive.
Jeppe Rask købte hingsten League One (Green Manalishi – Gabrielle Am) for den nette sum af 70.000 kr. League One er opdrættet af Jesper Nørrevang.
“Hesten er indkøbt til nye folk i sporten, fortæller Julie Myup til Travet.dk. Det er faktisk en rigtig god veninde af mig, som købte League One, som så fantastisk ud på dagen.
De driver selv virksomheden NC Horse Wellness på Sjælland, og det er på den måde kontakten er opstået. Det var i forbindelse med vores vandbånd, hvor jeg søgte lidt ekspertise til at træne heste på vandbånd.
Hun kom efterfølgende over og besøgte os, og vi har sidenhen oparbejdet et godt/tæt venskab. Hun har gjort et flot arbejde med bla. Helena D D, og hun har faktisk hende stående lige nu, uddyber Jule Myrup.”

Fandt travsporten interessant
“En del af familien var samlet om lørdagen i derbyweekenden og blev bidt af tingene. I dag var de så med i Aalborg, hvor der blev set på plage, og det blev så til køb af League One.
Det er fantastisk at få nye mennesker ind i sporten, og nu er de også hesteejere. Det er fantastisk dejligt, og vi glæder os til at arbejde med League One.
Du må gerne give min ros videre til arrangørerne. Det var et godt arrangement de havde stablet på benene, maden var fin, og der var til alle, og samtidig var lyden god.
De kan ikke gøre for prisniveauet og hvordan markedet er sammensat på nuværende tidspunkt, lyder det fra Julie Myrup.”
Info
Vi kan i morgen bringe pris og salgsliste fra auktionen. Den skulle være klar i morgen, oplyser man til Travet.dk.
Jesper Nørrevang havde en hest med på dagens auktion, og den fik højeste hammerslag. Det er pæne papirer.
Foto Lina Alm






