Auktion – Bertel Maigaard købte to
Auktion: Bertel Maigaard investerer i to heste
Travet.dk talte ved midnatstid med den danske hesteejer Bertel Maigaard, som i øjeblikket opholder sig i Frankrig.
Bertel Maigaard kunne oplyse, at han på gårsdagens auktion har investeret i to nye heste.
En af købene var hoppen Oreade De Godrel, som blev erhvervet for 30.000 euro. Den franske hoppe er efter Fabulous Wood og Alienor De Godrel.
Se mere her.

Aktiv igen
Bertel Maigaard var kort efter igen aktiv, da han købte hoppen Oslo Du Noyer. Hoppen er efter Face Time Bourbon og Edene Du Noyer.
Her betalte man 45.000 euro.
Face Time Bourbon er en af travsportens mest markante profiler. Han har startet 43 gange, vundet 35 sejre og indtjent i alt 3.392.880 euro.
Se mere her.
Satser hårdt
Bertel Maigaard har i flere år været en stor profil i dansk travsport, hvor han har siddet på flere topposter. I dag er Bertel Maigaard stort set ude af dansk travsport og har kun få heste tilbage i dansk træning.
Den udvikling har man også kunne se hos andre hårdtsatsende danske hesteejere. Vi ser i dag hesteejere, der flytter heste til Italien, Frankrig, Sverige og ikke mindst USA.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan man får gjort det attraktivt at være hesteejer i Danmark kontra udlandet. Det er en af de store opgaver som Pål og hans stab i Dansk Hestevæddeløb skal løse.
Bertel Maigaard har i de seneste år opnået betydelige sportslige resultater i udlandet. Blandt andet satte Calypso Di Poggio verdensrekord, og Wise Guy har imponeret stort i det svenske.
[useful_banner_manager banners=3 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]







