Anders F Jensen lider under tendensen
Det er bemærkelsesværdigt, at en mand som Anders F. Jensen, der har skabt flere succesfulde V75-heste, vundet DM og Sprintermesteren, alligevel har svært ved at tiltrække hesteejere.
Det understreger, hvor udfordrende det kan være, hvis man ikke er ekspert i at markedsføre sig selv.
Heste som Pif, Obelix, Vakse Viggo, Apapmand og Amazing Dynamite er alle blevet udviklet fra bunden hos Anders F. Jensen.
Som kusk har Anders F. Jensen opnået imponerende resultater, herunder sejre i V75-løb, DM for Hopper, Derbyprøve og DM for Jockeyer. Han har desuden været landschampion for jockeyer. Udover sine egne præstationer har han også udviklet mange talentfulde årgangsheste for andre trænere.
Til daglig driver Anders F. Jensen sin trænervirksomhed fra sin gård i Vordingborg.

Første sejr i karrieren
Rasmine F var hesten, der sikrede karrierens første sejr til Anders F. Jensen. Det var i 1997, og Anders F. Jensen havde året før erhvervet sig licens som 16 årig.
Rasmine F var også dygtig i avlen, hvor hendes afkom har rundet 800.000 kr. Hendes fem startende afkom nåede samlet 44 sejre.
Anders F. Jensen er anerkendt for sit kompetente arbejde som træner. For år tilbage benyttede flere af hans kollegaer også Anders F. Jensen til tilkøring.’

To sejre i går
Claus Peter Christiansen-trænede Joe K (S J’s Caviar) indledte på Bornholm med sejren for Anders F. Jensen i tiden 1.21,7/2160 m. Auto. Andenpladsen gik til Jackson Exile, mens tredjepladsen gik til Hardcore Flamingo.
Ejer: Stald Christiansen
Opdrætter: Event Eksperten ApS
Træner: Claus Peter Christiansen
Kusk: Anders F. Jensen
Se løbet her.

Kække Konrad W A
Det blev Kække Konrad W A (Wishing Stone), der sejrede i 4-års mesterskabet for Anders F. Jensen. Det skete i tiden 1.21,2/2420 m. Auto. Kiwi Trøjborg og Krystal Sus sluttede på de efterfølgende placeringer.
Ejer: Ania Holm & Winnie Mogensen
Opdrætter: Ania Holm & Winnie Mogensen
Træner: Anders F. Jensen
Kusk: Anders F. Jensen
Se løbet her.
Note: Denne skribent har været med i hestene Vakse Viggo, været formand på Snip og Obelix hos Anders F. Jensen.
Fotos af
Lasse Jespersen
Travfoto Bornholm – Torben Ager
[useful_banner_manager banners=2 count=1]
[useful_banner_manager banners=4 count=1]

