Årets første trænersejr til Rene Feltheim
I august måned 2020 meddelte Rene Feltheim, at han blev selvstændig travtræner i Billund. I går kom sæsonens første trænersejr, da Calito sejrede med Rene Feltheim selv i sulkyen.
– Jeg har haft et fantastisk job som pedel på en skole i 11 år, men da vi gik på sommerferie, fik alle ansatte besked på at vi var fyret, da skolen lukkede.
I denne tid med Corona er det ikke nemt som flexjobber at få arbejde. Jeg sad og regnede på tingene, og sagde så til min kone, at hvis jeg kunne få 2,5 hest i træning, så havde jeg det samme udbetalt som nu.
Det prøver vi så nu, uddybede Rene Feltheim til Fast Track d. 20 august sidste år.
I går blev det til sejr med egentrænede Calito, som man kunne køre til sejr efter føring hele vejen.
I forbindelse med sejren kunne Billund-træneren fortælle:
– Det er en herlig forløsning, når det lykkes. Vi bruger mange timer på tingene hver dag, og det er ikke kun mig, men alle indenfor sporten der beskæftiger sig med trav, der bruger ufattelig mange timer på det her.
Det er derfor herligt, når tingene så lykkes, kunne Rene Feltheim fortælle til Fast Track. –
Se hele sejrsinterviewet på dette link.
Det er en Rene Feltheim, som driver en træningsliste med 9 heste, og som samtidig driver en særdeles fin Facebook side.
En Facebook side, hvor staldens gøren og laden bliver lagt op.
Denne side, kan følges her.
Foto af KM FOTO
.
.







