Aalborg Store Pris til Henrik Will
Det blev Ken Ecce, der kunne tage sig af Aalborg Store Pris og det gjorde han med Henrik Will, som Hans Henning Kristoffersen står for den daglige træning af.
Fra start satte Ken Ecce sig på føringen med Henrik Will (Great Challenger), og det var i et højt tempo de første 500 meter.
Birger Jørgensen forsøgte at køre med fra start med Hnokki Speed, men kunne ikke nå frem og krøb ned i ryggen på spidshesten.
Til gengæld blev B A Superhero taget roligt fra start fra sit spor i anden række og den ramte tredje par udvendigt.
En af Bo Westergaards heste Hollywood Stone kom lidt fremad som første hest i andet spor og den fik Hero Boom Bay i ryg.

På den sidste langside kom B A Superhero frem i sporene, og det tegnede godt for hesten, men den kunne ikke gøre det færdigt.
Henrik Will kunne vinde i tiden 1.12,1/2140 m. Auto. Andenpladsen gik til Hnokki Speed og tredjepladsen til Hugo Trøjborg.
Vinder: Henrik Will
Træner: Hans Henning Kristoffersen
Kusk: Ken Ecce
Ejer: Stald Kojak & Henrik Lundsbjerg
Opdrætter: Tenna Ipsen
Vindertid: 1.12,1/2140 m. Auto
Præmie: 125.000 kr.
Se løbet her.

Det sagde vinderen efter løbet
Det var en sten, der faldt fra Ken Ecces hjerte efter at Henrik Will både galoperede i kriteriet og i derbyet.
“Vi fik oprejning fra derbyet, der blev noget ged for at sige det lige ud, fortalte Ken Ecce til Bet25 efter sejren.
“Han er fin og bliver også bedre og bedre hele tiden, men han laver nogle dumme indslag ind i mellem.
“Jeg tror det er Sprintermesteren i Odense, men det er ikke noget jeg blander mig i, sagde Ken Ecce.
Foto Hesselborg Foto.







