Aalborg på dagens danske menu
Flemming Jensen topper travtoppen i Aalborg inden dagens program. Der venter en løbsdag med ni løb på programmet.
Publikum skal i dagens første løb stifte bekendtskab med Noelle Boko, der i dag debuterer.
Der er tale om en lillesøster til sidste års vinder af Derbystoet Lara Boko (Djali Boko). Den svenske hoppe står aktuelt med mere end 9 millioner svenske kroner på præmiekontoen.
Noelle Boko og Lara Boko er begge efter hoppen Pecadille Face (Muscle Hill (US). Den svenske avlshoppe har leveret flot i avlen, hvor hendes afkom nærmer sig 10 millioner skr.
Noelle Boko står i træning hos Gordon Dahl og ejes af Keld Gregersen fra Stutteri Disney. Noelle Boko blev indkøbt på Solvalla Yearling Sale 2021 for 180.000 SEK.
Kostede 220.000 skr.
Blandt modstanderne finder man Moni Talks. Moni Talks blev handlet for 220.000 skr. til Stald Sotto.
Opdrætter af Moni Talks, er danske Panamera Racing, og denne er efter International Moni og Awesome Annie.
Awesome Annie var stort talent og vandt både det danske Dansk Hoppe Kriterium og det 3-års Hoppe Championat.
Hun er datter af Global Future, der viste sig at være en succes i avlen. Far er International Moni, der er søn af en af verdens bedste heste nogensinde – Moni Maker. Det første kuld blev født i 2020.
Vi bemærker også
Mads Henriksen og Nicklas Korfitsen undgår ikke at blive spillernes foretrukne i Børge Vang Christensens Mindelegat. Løbet afvikles som dagens 4 løb.
Der er sæsondebut til kapable Gunpowder, der nu trænes af Gordon Dahl. Det ligner et opgør mellem Gunpowder, Golden Rain og Gucci Line i 6 løb.
Tre af dagens otte deltagere i monteløbet er formidlet her. Dagens monteløb er et af dagens mest åbne løb på forhånd. De to vindertip i baneprogrammet kommer begge efter pause.
Et fint 4-års løb er også på programmet. Her går baneprogrammet på Torben Hovgaards Hero Boom Bay i dens sæsondebut.

Baneprogram m.m.
Et baneprogram til i dag findes her.
Hvad tror Rene Kjær på i dag – Læs her.
Om banen
Aalborg Væddeløbsbane eller Racing Arena Aalborg er en hestevæddeløbsbane beliggende hundrede meter syd for Limfjorden, i den nordvestlige del af Aalborg. Banen benyttes både til galop og travsport.
En omgang: 1000 meter
Bredde: ca. 20 meter
Opløb: 250 meter
Kørselsretning: Venstre om, mod uret
Dossering: Ja, 14%
Snorestart: 8 heste pr. Volte (5+3)
Autostart: 8 heste bag bilen
Open Stretch: Nej







