Åby – Christian Nissen indledte
Christian Nissen indledte dagens løbsdag på Åby ved at vinde bag staldens Hermione H J. En god indledning på sæsonen for den danske hoppe, der i dag tog karrierens første sejr.
Hermione H J er opdrættet af Henrik Juncker, og efter Great Challenger – Wendy H J.
Hanne Nissen og Stald Dominica er ejer af den 4-årige hoppe.
Hermione H J sejrede i tiden 1.17,2/2160 m. Volte.
Præmie: 30.000 SEK
Om Christian Nissen
En forrygende kørende Christian, sikrede sig i 2018 Europamesterskabet for Amatørkuske. Christian Nissen har som søn af travtræner Flemming Larsen og amatørkusk Hanne Nissen været med i travsporten hele livet.
Det er en ung mand, som ved siden af familievirksomheden også har færdiggjort en uddannelse som Bygningsingeniør for år tilbage.
Christian Nissen er en uvurderlig hjælp i faderens træningsvirksomhed, og han har taget den lange vej fra ponysporten til de store heste. Ponysporten holdt Christian Nissen længe interessen for, og mange fine meritter kunne skrives på visitkortet, inden ponysporten helt blev lagt på hylden for år tilbage.
I 2019 blev Christian Nissen kåret ved Hestesportens Galla, hvor han vandt titlen som Årets Amatør. Han har trods sin unge alder prøvet fantastisk meget.






