Redaktøren: Hvordan skal Jydsk Væddeløbsbane tjene mere uden løb?

Undertegnede har sagt og skrevet det gennem flere år: Giv de aktive, banerne og sportens øvrige interessenter de bedste forudsætninger for at lykkes. Er det dét, man gør med Jydsk Væddeløbsbane, når udkastet til løbsplanen for 2027 lægger op til to måneder uden løb? 

Når jeg har fremført disse linjer i andre sammenhænge, så er der som oftest blevet mødt med et smil og mine ord er derefter blevet skudt til højre. Nu kan menneskerne omkring Jydsk Væddeløbsbane stille sig det samme spørgsmål.

Redaktørens kommentar – Ulrik Pedersen, Travet.dk

Hesteejere og trænere har sendt et bekymringsbrev til Dansk Hestevæddeløb om udsigten til en vinterpause i Aarhus. Deres reaktion fortjener en konkret forklaring på overvejelserne bag udkastet. En løbsplan bestemmer, hvor og hvornår hestene kan starte. Dermed påvirker den også de vilkår, som trænere, hesteejere og baner skal planlægge efter.

Udgangspunktet er et udkast. Derfor skal pausen heller ikke omtales som en endelig beslutning.

Det første spørgsmål er enkelt: Hvorfor er der ikke lagt løbsdage på Jydsk Væddeløbsbane i januar og februar? Skyldes det forventninger til antallet af startende heste, økonomien ved vinterløb, baneforhold eller hensynet til den samlede kalender? Begrundelsen er afgørende for, om forslaget kan vurderes ordentligt, og hvilke alternativer der giver mening.

Dansk Hestevæddeløb bør samtidig forklare, hvem der har foreslået pausen. Er den kommet fra organisationen, eller gennem fælles drøftelser? Og hvilke oplysninger har været udslagsgivende? Det er rimeligt at efterspørge et tydeligt ansvar for et forslag, der kan få betydning for et helt lokalt travmiljø.

Dernæst kommer spørgsmålet om inddragelse. Har banens ledelse, trænere og hesteejere haft mulighed for at fremlægge deres vurderinger, inden udkastet blev udarbejdet? Lokal viden kan kvalificere planlægningen. De aktive kan eksempelvis pege på, hvilke heste der forventes at skulle starte, og hvilke løbstilbud der er behov for gennem vinteren.

Inddragelse betyder ikke, at alle ønsker kan opfyldes. En landsdækkende løbsplan kræver prioriteringer, og forskellige interesser kan trække i hver sin retning. Men der er forskel på at blive hørt undervejs og at blive orienteret om et næsten færdigt resultat. Dansk Hestevæddeløb bør gøre klart, hvor i processen Aarhus og de aktive står.

Hvis økonomi er en væsentlig forklaring, skal regnestykket frem. Hvor stor en besparelse forventes ved at undlade løbsdage i de to måneder? Hvilke udgifter falder bort, og hvilke består? Det er nødvendigt at skelne mellem sparede omkostninger ved selve løbsafviklingen og udgifter, der fortsætter, selv om der ikke køres løb.

Beregningen bør også omfatte indtægtssiden. Hvilke forventninger er der til entré, restauration, sponsorater og øvrigt salg på vinterens løbsdage? En mistet løbsdag er ikke automatisk et økonomisk tab, ligesom en aflyst aktivitet ikke automatisk er en gevinst. Det afhænger af indtægter, omkostninger og mulighederne for at forbedre resultatet.

Her bliver sammenhængen med sportens økonomiske strategi særlig relevant. Dansk Trav og Galop Union beskrev i april 2024 et behov for, at banernes samlede indtjening skulle øges med mindst ti millioner kroner frem mod 2027. Beløbet byggede på daværende foreløbige prognoser og gjaldt sporten samlet, ikke Jydsk Væddeløbsbane alene.

Det rejser et oplagt spørgsmål: Hvordan skal Aarhus bidrage til højere egenindtjening, hvis banen ikke har løbsdage i årets første to måneder? Kan flere eller bedre placerede løbsdage senere på året opveje pausen? Forventer man, at andre arrangementer skal skabe indtægterne? Og er mulighederne vurderet sammen med dem, der skal sælge arrangementerne?

Det er muligt, at en anden fordeling af løbsdagene kan give et bedre økonomisk resultat. Men det kræver en forklaring, som forbinder kalenderen med de kommercielle mål. Hvis banerne forventes at tage større ansvar for deres egen økonomi, må deres muligheder for at påvirke rammerne også indgå i diskussionen.

De aktives økonomi kræver sin egen vurdering. Har Dansk Hestevæddeløb undersøgt, hvordan to måneder uden hjemmebaneløb vil påvirke lokale trænere og hesteejere? Hvis hestene skal starte andre steder, kan transportbehovet ændre sig. Hvor meget afhænger af de konkrete løbstilbud og afstande. Derfor bør konsekvenserne undersøges frem for at blive antaget.

Fastholdelse af hesteejere bør også indgå. Hvilken betydning tillægger Dansk Hestevæddeløb muligheden for at opleve sin hest på den lokale bane? Der findes ikke nødvendigvis ét svar for alle ejere. Men hvis lokale startmuligheder reduceres i en periode, er det relevant at undersøge, om det påvirker lysten til at fortsætte som hesteejer.

Alternativerne skal også frem. Har man undersøgt færre løbsdage, et mindre løbsprogram eller en anden placering i kalenderen som mulighed frem for en fuld pause? Hvad vil de forskellige modeller koste? Uden den sammenligning er det vanskeligt at vide, om to løbsfri måneder er den bedste løsning eller blot én blandt flere.

Endelig bør Dansk Hestevæddeløb afklare perspektivet. Er vinterpausen et isoleret forslag for 2027, eller afspejler den en mere langsigtet ændring af Jydsk Væddeløbsbanes rolle? Det har betydning for både sportslig og kommerciel planlægning. Banen og de aktive har brug for at vide, hvilke rammer de forventes at udvikle deres aktiviteter indenfor.

Det centrale spørgsmål står stadig åbent: Hvordan understøtter to måneder uden løb den udvikling og egenindtjening, sporten ønsker i Aarhus?

Det var tanker herfra om den seneste dages diskussion om Jydsk Væddeløbsbane.