Kriteriedagen – Sådan er det gået
Der er lagt op til en stor travsøndag på Charlottenlund Travbane, hvor Kriteriedagen 2026 står for døren. Første løb køres kl. 14.00, og Travet.dk følger begivenhederne hele vejen.
Vi sidder klar gennem hele løbsdagen og opdaterer løbende denne artikel med resultater, løbsreferater og links til løbsrepriserne. Her kan du følge sejrene, overraskelserne og de afgørende øjeblikke, efterhånden som løbene bliver afviklet.
Vi håber, I vil følge med – velkommen til Kriteriedagen på Travet.dk!
Kl. 14.42 – Vi afventer fortsat billedmateriale efter dagens 3 løb!
1 Løb – Kriteriedagen åbner med overraskelse – Maggie slår til for Ken Kastberg
Maggie sørgede for en overraskende indledning på Kriteriedagen på Charlottenlund Travbane. Med Ken Kastberg i sulkyen tog den treårige hoppe karrierens første sejr til odds 21,01 efter en spændende opløbsduel med Spring Classic.
Travet.dk følger løbsdagen og samler løbende resultater og referater. Allerede åbningsløbet gav hjemmeholdet noget at glæde sig over, da Ken Kastberg vandt med en hest, han både ejer og har opdrættet sammen med Pia Hansen.
Maggie havde endnu sin første sejr til gode, men på Kriteriedagen lykkedes det for den treårige Ens Snapshot-datter. Ken Kastberg førte sin egentrænede hoppe til sejr i 1.19,6 over 2.000 meter med voltestart, og spillerne fik straks en overraskelse at forholde sig til.
Spring Classic og René Kjær var fremme og præge løbet, mens Maggie holdt sig til i den forreste del af feltet. På sidste langside sad de kommende hovedaktører tæt samlet, og gennem sidste sving var spørgsmålet, om Spring Classic kunne holde konkurrenterne bag sig hele vejen hjem.
Ind på opløbet kom Maggie frem udvendigt for Spring Classic. Ken Kastbergs hoppe tog kampen op og arbejdede sig forbi, mens de øvrige forsøgte at komme nærmere bagfra. Maggie holdt farten helt til mål og sikrede sig sejren foran Spring Classic. Makin’ Whoopee afsluttede som tredje for Birger Jørgensen.
Det var samtidig en sejr med et tydeligt personligt præg. Ken Kastberg står for træningen og deler både ejerskabet og opdrættet med Pia Hansen. Før søndagens start havde Maggie blot to løb på resultatlisten og 1.500 kroner indløbet. Nu kunne kredsen omkring hoppen glæde sig over det første vinderresultat – leveret på en af Lundens største løbsdage og med ejeren selv i sulkyen.
Vinder: Maggie
Ejer: Ken Kastberg Jensen & Pia Hansen
Opdrætter: Ken Kastberg Jensen & Pia Hansen
Træner: Ken Kastberg
Kusk: Ken Kastberg
Afstamning: Ens Snapshot – Global Underworld v. Andover Hall
Vindertid: 1.19,6/2.000 meter voltestart
Resultat: 1. Maggie, 2. Spring Classic, 3. Makin’ Whoopee
Løbsreprise: Se løbet her
2. løb – Mindst spillet, men bedst: Eton Degato overrasker stort
Eton Degato vendte op og ned på spillernes forventninger i Kriteriedagens montéløb. Med Miranda Nielsen i sadlen vandt feltets mindst spillede hest til odds 31,45 foran storfavoritten Faust Hovmand.
Miranda Nielsen viste tidligt, at hun ville være med fremme. Eton Degato blev sendt frem udvendigt i indledningen og overtog føringen, hvorefter den syvårige vallak fik skabt afstand til forfølgerne. Den Bjarke Haagensen-trænede hest så veloplagt ud i front, mens konkurrenterne måtte arbejde for at holde kontakten.
Undervejs sad MisterGoodNews med Camilla Munk Boeck blandt de nærmeste forfølgere. Her var også Faust Hovmand, som Michelle Mønster red som klar favorit til odds 1,48. Frem mod sidste sving var afstanden blevet mindre, men Miranda Nielsen havde fortsat sin hest i front og kunne gå ind til den afgørende del af løbet med initiativet.
Gennem sidste sving trak Eton Degato igen fra. Miranda Nielsen fik et afgørende forspring med ind på opløbet, og selv om Faust Hovmand forsøgte at nærme sig, var førerhesten ikke til at hente. Eton Degato holdt sikkert hjem og gav dermed sin rytter anledning til at markere sejren inden mål.
Vindertiden blev 1.16,7, mens Faust Hovmand tog andenpladsen foran MisterGoodNews. For Eton Degato var det årets første sejr efter fem starter uden gevinst på førstepladsen. Dermed fortsatte overraskelserne på Lunden efter Maggies sejr i åbningsløbet.
Det var samtid første sejr i monté for Miranda Nielsen – Vi ønsker tillykke.
Vinder: Eton Degato
Ejer: B., N. & J. Haagensen & J. Olsson
Opdrætter: Thord & Gunilla Sandberg
Træner: Bjarke Haagensen
Rytter: Miranda Nielsen
Afstamning: Raja Mirchi – Miss America v. Lindy Lane
Vindertid: 1.16,7
Resultat: 1. Eton Degato, 2. Faust Hovmand, 3. MisterGoodNews
Løbsreprise: Se løbet her
3. løb – Moor Jeting slår tilbage i Kriterium Consolation
Moor Jeting fik oprejsning efter to starter med galop, da han vandt Kriterium Consolation 2026 på Charlottenlund Travbane. Nicklas Korfitsen afgjorde løbet med en offensiv fremrykning på sidste langside og sejrede i ny rekord 1.14,5.
Monkey Osted Antik tog føringen for Patrick Larsen, mens Monark Lund og Nicolaj Haagensen fandt plads lige bagved. Moor Jeting kom fejlfrit af sted, og Korfitsen holdt sin hest i kontakt med den forreste gruppe, mens positionerne blev fordelt.
På sidste omgang satte Korfitsen sit angreb ind. Moor Jeting avancerede udvendigt og passerede på sidste langside den førende Monkey Osted Antik. Calgary Games-sønnen skabte hurtigt et forspring, som gav ham overtaget frem mod sidste sving.
Monark Lund kom frem som nærmeste forfølger, men Moor Jeting havde fortsat kræfter tilbage. Ind på opløbet holdt han konkurrenterne på afstand og sikrede sejren foran Monark Lund, mens Monkey Osted Antik tog tredjepladsen efter sit føringsløb.
Vindertiden forbedrede hingstens hidtidige rekord med syv tiendedele. Det var samtidig karrierens anden sejr i otte starter for Moor Jeting, der både ejes og er opdrættet af Magnar L. Holthe. Efter galopperne i de to foregående starter leverede han dermed et klart sportsligt svar på Kriteriedagen og indfriede favoritværdigheden til odds 3,47.
Vinder: Moor Jeting
Ejer: Magnar L. Holthe
Opdrætter: Magnar L. Holthe
Træner: Nicklas Korfitsen
Kusk: Nicklas Korfitsen
Afstamning: Calgary Games – Chin Chin v. Muscles Yankee
Vindertid: 1.14,5/2.000 meter autostart
Resultat: 1. Moor Jeting, 2. Monark Lund, 3. Monkey Osted Antik
Løbsreprise: Se løbet her
4. løb – Marco K vinder for Knud Mønster
Marco K satte navn på Kriteriedagens fjerde løb, da Knud Mønster førte den Kaj Jensen-trænede hest til sejr på Charlottenlund Travbane. Vindertiden blev 1.15,3 over 2.000 meter autostart foran Lillie Vang og Charlie Munger.
Fra startnummer seks løste Marco K opgaven til vinderodds 4,20. Lillie Vang, der med Birger Jørgensen i sulkyen var spillet til odds 2,92, måtte tage til takke med andenpladsen. Tredjepladsen gik til Charlie Munger med Patrick Larsen, og dermed besatte tre af de godt spillede deltagere løbets øverste placeringer.
For Kim Kærslund var sejren en glæde på flere fronter. Han står både som ejer og opdrætter af Marco K og kunne dermed se sit eget opdræt vinde på en af dansk travsports store løbsdage. Kaj Jensen står for træningen, mens Knud Mønster denne gang varetog køreturen.
Marco K har også en interessant afstamning. Faderen er Googoo Gaagaa, mens moderen er Wishing Stone-datteren Flora, der selv vandt Jydsk 3-årings Hoppe Grand Prix. Marco K er hendes første afkom og viderefører dermed en familie, som allerede har markeret sig i dansk årgangssport.
Søndagens resultat føjer endnu en sejr til Marco K’s sæson. Han vandt også på Nykøbing Falster i maj, dengang med René Kjær, og kunne nu lade sig hylde på Lunden.
Vinder: Marco K
Ejer: Kim Kærslund
Opdrætter: Kim Kærslund
Træner: Kaj Jensen
Kusk: Knud Mønster
Afstamning: Googoo Gaagaa – Flora v. Wishing Stone
Vindertid: 1.15,3/2.000 meter autostart
Resultat: 1. Marco K, 2. Lillie Vang, 3. Charlie Munger
Løbsreprise: Se løbet her
5. løb – Monterey Market vinder Dansk Hoppe Kriterium
Patrick Larsen kunne løfte armen før mål, da Monterey Market vandt Dansk Hoppe Kriterium 2026. Steen Juuls hoppe leverede en stærk præstation og sejrede i ny rekord 1.13,2 over 2.000 meter autostart foran Magda og My Dear Hyrdehøj.
Meera Wynn tog føringen for Victor Rosleff, mens Monterey Market kom frem udvendigt. Patrick Larsen måtte dermed lade sin hoppe gøre arbejdet uden ryg, men hun holdt sig tæt på favoritten og var gennem løbet en vedholdende udfordrer.
På sidste langside fik Monterey Market overtaget. Hun passerede Meera Wynn og fortsatte fremad, så konkurrenterne hurtigt fik afstand at hente. Gennem sidste sving fastholdt hun sit forspring, og ind på opløbet havde Patrick Larsen sejren inden for rækkevidde.
Monterey Market fuldførte sikkert og gav sin kusk mulighed for at markere triumfen før målstregen. Magda tog andenpladsen med Jim G. Veldman, mens Knud Mønster leverede en stor overraskelse med My Dear Hyrdehøj på tredjepladsen til vinderodds 135,68.
For RSD A/S var sejren en dobbelt glæde, da virksomheden både ejer og har opdrættet vinderen. Monterey Market tog sæsonens femte sejr i ni starter og forbedrede samtidig sin rekord med et helt sekund. Efter prøvesejren i september fulgte dermed den klassiske triumf, denne gang til odds 8,65.
Vinder: Monterey Market
Ejer: RSD A/S
Opdrætter: RSD A/S
Træner: Steen Juul
Kusk: Patrick Larsen
Afstamning: Googoo Gaagaa – Rio Celeber v. Make It Happen
Vindertid: 1.13,2/2.000 meter autostart
Resultat: 1. Monterey Market, 2. Magda, 3. My Dear Hyrdehøj
Løbsreprise: Se løbet her
6. løb – Landmark River sled sig til sejren
Landmark River fortsatte sin danske sejrsstime, da den syvårige vallak vandt stayerløbet på Charlottenlund. Noa Reldén sad selv i sulkyen bag sin stærke Propulsion-søn, der overvandt 40 meters tillæg.
Efter sejren i Odense tidligere på måneden havde spillerne gjort Landmark River til favorit til odds 2,46. Opgaven krævede både udholdenhed og en effektiv afslutning, og den svenske gæst leverede varen efter en spændende opløbskamp.
Frem mod afgørelsen sad Landmark River fortsat bag de forreste, men Reldén fik bragt sin hest frem ude i banen. Gennem sidste sving nærmede parret sig fronten, og ind på opløbet var favoritten klar til at udfordre de førende.
Det blev ingen sejr forærende. Landmark River måtte arbejde for sagen, men holdt farten og vandt gradvist terræn. På de sidste meter fik vallakken overtaget og afgjorde løbet til sin fordel efter en vedholdende afslutning.
Dermed fulgte Landmark River flot op på den seneste præstation i Odense, hvor Morten Friis havde kørt ham til sejr. Denne gang kunne Noa Reldén selv afslutte arbejdet og glæde sig over endnu en dansk triumf. Sejren var hestens fjerde i sæsonen og karrierens tiende.
Vinder: Landmark River
Ejer: Bn Bygg Malmö AB m.fl.
Opdrætter: P. & L-H. Carlsson & A. Berggren
Træner: Noa Reldén
Kusk: Noa Reldén
Afstamning: Propulsion – Fantasy River v. Ready Cash
Se løbet her
Menza vinder Kriteriet – fjerde triumf til Gordon Dahl
Menza indfriede favoritværdigheden i Dansk Trav Kriterium 2026. Birger Jørgensen førte hingsten til sejr foran Magic Speed og Master Chief, og Gordon Dahl kunne fejre sin fjerde kriterievinder som træner.
Fra startspor tre kom Menza hurtigt frem, og Birger Jørgensen fik tidligt placeret favoritten i føring. Herfra kontrollerede parret løbet, mens konkurrenterne måtte forsøge at finde en vej forbi over de 2.500 meter.
Ind på opløbet havde Menza fortsat et klart forspring, men Magic Speed nærmede sig for Stefan Persson. Favoritten holdt imidlertid stand og sikrede sejren i 1.13,6 over 2.500 meter autostart. Det var karrierens 15. sejr i blot 16 starter.
Triumfen var samtidig en stor oplevelse for Stutteri Disney og opdrætterne LSL Racing ApS samt Stutteri Spring & Stald Tårs. Sidstnævnte er annoncør hos Travet.dk og kan nu glæde sig over at være medopdrætter af årets kriterievinder.
Bag de to første leverede Master Chief en bemærkelsesværdig præstation. Trods startnummer 12 og vinderodds 154,16 sikrede Casper M. Nielsen tredjepladsen med den Christian Sejer-trænede hingst.
Master Chief er solgt gennem Travet.dk’s Salgsmenu og føjede dermed endnu et flot resultat til sin udvikling. Hovedrollen tilhørte dog Menza, der endnu en gang understregede sin position som årgangens førerhest.
Vinder: Menza
Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: LSL Racing ApS – Stutteri Spring & Stald Tårs
Træner: Gordon Dahl
Kusk: Birger Jørgensen
Afstamning: Readly Express – Enya B R v. Muscle Hill
Vindertid: 1.13,6/2.500 meter autostart
Resultat: 1. Menza – 2. Magic Speed – 3. Master Chief
Se løbet her
8. løb – Lingonris holder stand og vinder igen
Lingonris fortsatte sin flotte sejrsrække, da Birger Jørgensen førte den Morten Melin-trænede hoppe til endnu en triumf på Charlottenlund. Trods startspor otte fik parret arbejdet sig frem til føringen.
Lingonris måtte bruge kræfter undervejs, inden hun kunne overtage kommandoen. Birger Jørgensen bragte hoppen frem udvendigt, og ved passagen af tribunen fik parret overtaget og kunne søge ned til inderbanen.
Herfra var det Lingonris, konkurrenterne skulle forsøge at fange. Den femårige hoppe fastholdt føringen gennem sidste sving og kom først ind på opløbet, hvor den nærmeste forfølger trak ud til angreb.
Det gav kamp om sejren, men Lingonris svarede på udfordringen og holdt hjem. Endnu en gang viste Prodigious-datteren, at hun både kan gøre arbejde undervejs og have kræfter tilbage til afslutningen.
Sejren var hendes ottende i ti starter denne sæson og karrierens niende i blot 13 forsøg. Dermed fortsatte hun en sæson, hvor vinderpladsen har været hendes klart hyppigste destination.
Vinder: Lingonris
Ejer: Larsen & Melin
Opdrætter: Gunnar Sundbaum AB
Træner: Morten Melin
Kusk: Birger Jørgensen
Afstamning: Prodigious – Cyklamen v. Ready Cash
Se løbet her
Just Hans tager mesterskabet – Flemming Jensen slår til
Just Hans vandt Mesterskab for Danmark 2026 efter en stærk præstation med Flemming Jensen. Den seksårige vallak sejrede foran Harpy og Indy Boy i tiden 1.12,1 over 2.000 meter autostart.
Efter galop i de to foregående starter havde Just Hans noget at bevise på Charlottenlund. Denne gang fungerede travet, og Flemming Jensen fik omsat hestens kapacitet til karrierens sejr nummer 20.
Farinelli Hastrup tog føringen i den indledende fase, men Jensen havde placeret Just Hans tæt på fronten. På første omgang sendte han sin hest frem og overtog kommandoen, mens Farinelli Hastrup fik ryggen på den nye fører.
Harpy kom frem udvendigt og udfordrede på sidste omgang. Just Hans svarede imidlertid igen, og gennem sidste sving skabte han et forspring. Ind på opløbet havde Jensen overtaget, og vallakken fastholdt føringen helt til mål.
Harpy sluttede som nummer to for Stefan Persson, mens Jeppe Juel sikrede tredjepladsen med Indy Boy. Just Hans gav vinderodds 4,41 og tog sæsonens fjerde sejr i 12 starter.
Triumfen glædede ejer Dodensig Larsen Holding A/S og opdrætter Peter Fog. For den tidligere kriterievinder blev det endnu en stor dag på Charlottenlund, hvor han denne gang kunne forlade banen med titlen som vinder af Mesterskab for Danmark.
Vinder: Just Hans
Ejer: Dodensig Larsen Holding A/S
Opdrætter: Peter Fog
Træner: Flemming Jensen
Kusk: Flemming Jensen
Afstamning: Maharajah – Elegant Lady v. Sugarcane Hanover
Vindertid: 1.12,1/2.000 meter autostart
Resultat: 1. Just Hans – 2. Harpy – 3. Indy Boy
Se løbet her
10. løb – Mack One fuldender flot dag for Gordon Dahl
Mack One sørgede for endnu en sejr til Gordon Dahl og Stutteri Disney, da Birger Jørgensen førte hingsten først over mål på Charlottenlund. Efter Menzas kriterietriumf fulgte staldkammeraten op med en sikker sejr i 1.15,2 over 2.000 meter autostart.
Mack One kom frem blandt de forreste fra startspor fire, og Birger Jørgensen fik undervejs bragt sin hest til føring. Dermed havde parret sikret sig et godt udgangspunkt, mens Lipstick Lies og René Kjær fulgte tæt bagved.
Feltet samlede sig efter den indledende fase, og konkurrenterne nærmede sig også udvendigt. Mack One fastholdt imidlertid sin position langs inderbanen, hvor Jørgensen havde frit spor foran sig og kunne koncentrere sig om at holde sin hest i gang.
Gennem sidste sving var Mack One fortsat forrest. Ind på opløbet forsøgte forfølgerne at komme nærmere, men hingsten svarede med en god afslutning og skabte afstand. På de sidste meter stod det klart, at endnu en sejr skulle hjem til Gordon Dahls stald.
Lipstick Lies tog andenpladsen for René Kjær, mens Toogoodtoulouse sluttede som nummer tre med Clara Wessing. Mack One gav vinderodds 3,95 og satte dermed et flot punktum for endnu en vellykket opgave for samarbejdet mellem Gordon Dahl og Birger Jørgensen.
Vinder: Mack One
Ejer: Stutteri Disney
Opdrætter: HB Big Butch & Butch
Træner: Gordon Dahl
Kusk: Birger Jørgensen
Afstamning: Trixton – Angel Rain v. Love You
Vindertid: 1.15,2/2.000 meter autostart
Resultat: 1. Mack One – 2. Lipstick Lies – 3. Toogoodtoulouse
Se løbet her
11. løb – Falm sætter punktum for Kriteriedagen
Falm og Anders H. Nielsen afsluttede Kriteriedagen med en sikker sejr på Charlottenlund. Den Laura Spuhr Nielsen-trænede vallak holdt konkurrenterne bag sig og vandt foran Hurricane Photo og Keen To Try.
Fra startnummer tre kom Falm godt ind i løbet og sad tidligt fremme i føringen. Feltet var i begyndelsen spredt, men efterhånden blev afstandene mindre, og konkurrenterne samlede sig bag den førende.
Anders H. Nielsen fastholdt sin position langs inderbanen, mens der blev arbejdet på at forbedre placeringerne bagved. Falm fortsatte stabilt foran og havde stadig overtaget, da feltet bevægede sig ind i den afgørende fase.
Gennem sidste sving holdt Falm føringen, og ind på opløbet havde parret et godt udgangspunkt. Forfølgerne forsøgte at nærme sig, men vallakken havde kræfter tilbage og skabte den nødvendige afstand. Sejren blev dermed kørt sikkert hjem i tiden 1.17,5.
Hurricane Photo leverede en flot indsats fra 60 meters tillæg og nåede andenpladsen for Jonas Haagensen. Keen To Try fulgte som nummer tre med Karina Rindom i sulkyen.
Falm var spillernes favorit til odds 3,79 og levede op til forventningerne. For Anders H. Nielsen blev det en vellykket afslutning på løbsdagen med en hest, han selv indgår i ejerkredsen omkring.
Vinder: Falm
Ejer: Anders H. & Laura S. Nielsen
Opdrætter: Travtränare Svante Båth AB
Træner: Laura Spuhr Nielsen
Kusk: Anders H. Nielsen
Afstamning: From Above – Nova Lavec v. Love You
Vindertid: 1.17,5
Resultat: 1. Falm – 2. Hurricane Photo – 3. Keen To Try
Tak for at følge med.
Fotos af Burt Seeger.



















