Flere danskere til Åby
Selvom der er Jydsk 3-årings Grand Prix’er i Aarhus, så tager flere danskere også til Åby-banen i Göteborg, der i år kan fejre 90 års jubilæum.
Blandt andet med to danskere til start i finalen Summer Meeting Talents.
Med sejren med Magnus Ladegaard-trænede Iowa Downs kvalificerede den unge Skive-amatør Lucas Kirk sig til Summer Meeting Talents på Lunden i sidste måned, men han bliver ikke den eneste dansker i løbet.
Nanna Nielsen er også med turen, da hun sluttede på andenpladsen i samme kvalifikationsløb, hvor hun kørte Alex Haagensen-trænede Gendry. Der venter dermed de to amatørkuske en stor oplevelse i Göteborg.
Lucas Kirk har størst chance på forhånd. Han sidder bag Ken Ecce-trænede Intercooler, der har vundet en enkelt gang i år. Den svenskfødte hest er tippet som anden i banens officielle program.
Til gengæld skal Nanna Nielsen have mere held med sig for at skære målstregen først. Hun skal køre Ronny Sandberg-trænede Bela Bunda, der bare har vundet en gang i sine 59 starter.
Michelle Mønster jagter Åby-sejr
Hovedløbet på Åby er Åby Stora Pris, der stort set har været kørt uafbrudt siden 1936. Kun i 1975 blev løbet ikke afviklet som følge af økonomiske problemer på daværende tidspunkt. Der er dog ingen danskejede heste med.
Montérytterne har også deres Åby Stora Montépris, og her er der til gengæld et dansk islæt. Michelle Mønster tager turen til Åby, hvor hun sidder på ryggen af Flemming Jensen-trænede Point of Perfect.
De sidste fire års vinder af løbet er Jonathan Carré. Han er også på plads i år, hvor han skal prøve kræfter med Constanza Flores-trænede Diamant de Treabat, som dog ikke har fundet plads i tipsrammen.
Der er rides om en førstepræmie på 100.000 svenske kroner i løbet, hvor Sofia Adolfsson og Emilia Leo også tidligere er strøget til tops i løbet, der indledes løbsdagen i Göteborg.
Sådan starter danskerne
Klokken 14.35 – 1. løb
6 Point of Perfect – Michelle Mønster
Klokken 15.20 – 3. løb
11 Isaac Wynn – Rikard N. Skoglund
Klokken 15.43 – 4. løb
1 Intercooler – Lucas Kirk
6 Bela Bunda – Nanna Nielsen
10 King Light – Wilma Karlsson
Klokken 16.10 – 5. løb
1 Bopperstreetgirl – Svend Dyhrberg
4 Goddess Nike – Magnus Teien Gundersen
11 Shallow – Örjan Kihlström
Klokken 17.38 – 9. løb
7 Jubii Vang – Örjan Kihlström
Klokken 18.05 – 10. løb
1 Eldorado Jet – Örjan Kihlström
3 Just Hans – Flemming Jensen
Klokken 18.25 – 11. løb
2 Kalithea – Dante Kolgjini
10 Fantastic Gio – Carl Johan Jepson
Klokken 18.45 – 12. løb
6 Get A Wish – Carl Johan Jepson
Se baneprogrammet her.
Fotos af Hesselborg Foto & Burt Seeger

