Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Copenhagen Cup-vinder død

I en alder af 29 år er Copenhagen Cup og Elitlopps-vinderen Gidde Palema gået til de evige jagtmarker.

Den 9. april 1995 kom Gidde Palema til verdenen hos opdrætteren Karl-Erik Bender, der har opdrættet over 500 Palema-heste igennem tiderne.

To år senere blev hesten godkendt i præmieløb for Olle Goop, mens den var i træning hos Sven-Gunnar Andersson.

Hesten gik senere på året i træning hos Åke Svanstedt, hvor den blev godkendt trods galopindslag undervejs på Bollnäs.

I 1998 startede hesten for første gang og det var med sejr i debuten på Solvalla, hvor dens træner sad i sulkyen.

BjornGoop 0238 160515

Blev en sejrshest

Det blev i alt til syv sejre, som treåring, hvor den var anden i E3- og Breeders Crown-finalen, mens det blev til en tredjeplads i Svensk Trav Kriterium.

I derbysæsonen blev det til fire førstepladser, og den kvalificerede sig også til derbyet, hvor Gidde Palema tog andenpladsen bag Victory Tilly.

Som femåring startede hesten blandt andet i Copenhagen Cup, hvor den var anden med dens nye træner Björn Goop, der havde den i knap to år med tre sejre til følge

Gidde Palema vendte siden tilbage til Åke Svanstedt og i 2003 lykkedes det at vinde Copenhagen Cup. I alt blev det til en enkelt sejr i 2002 samt 11 sejre året efter.

Aake

Elitlopps-sejren toppede

I 2004 kunne den svenskfødte hest vinde Elitloppet for Åke Svanstedt. Det skete efter en andenplads i den indledende afdeling.

Samme år blev det også til sejr i Oslo Grand Prix, mens den tredje start i Copenhagen Cup resulterede i en ny andenplads. Det blev i alt til syv sejre det år.

Det blev til endnu en start og endnu en andenplads for Gidde Palema i 2005, hvor den vandt Olympiatravet, Hugo Åbergs Memorial og Jubilæumspokalen.

Ti sejre blev det sammenlagt til i 2005, og en enkelt i 2006, hvor den stoppede karrieren efter en start på Jägersro. Det blev i alt til 44 sejre i 93 starter og 27.080.322 skr.

Fotos og tekst af

Martin Timm Holmstav

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet