13. august 2026

Frankrig: Eros Zola disket fra andenpladsen

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Efter løbet blev Eros Zola opført som DISKET

Vi havde ellers skrevet

Eros Zola fortsætter med at vise sit høje niveau i Frankrig. I dagens montéløb på Vincennes leverede den rutinerede danske vallak endnu en præstation af international klasse, da han tog en flot andenplads efter et veltilrettelagt løb.

eros zola w 2 1

Løbet formede sig ideelt fra start. Eros Zola kom fornuftigt afsted mellem heste og fandt hurtigt ind i en perfekt position i andet-tredje par udvendigt.

Herfra fik han det optimale rygløb, og da feltet nærmede sig sidste sving, svarede han for det fine oplæg. Med et eget angreb rundt i svinget holdt han farten stærkt hele vejen ind mod mål og sikrede sig en klar andenplads i tiden 1.12,3/2700 meter.

Vinderen blev Impala De Val med Benjamin Rochard, der sejrede i 1.12,1/2700 meter.

Det var endnu en præstation, der cementerer Eros Zolas status som en af de mest succesfulde danske heste i moderne tid, når det gælder resultater i Frankrig.

Se løbet her.

DortheChristensen 5081 2048x1330 1

Et fransk eventyr i særklasse

Sæsonen 2025 står som et højdepunkt i Eros Zolas karriere. Den nu 10-årige vallak tilbragte hele året i Frankrig, hvor han leverede topresultater på stribe på landets største og mest prestigefyldte baner. Det blev en sæson, hvor han ikke blot klarede sig flot – han markerede sig som en reel international profil.

Kronen på værket kom få dage før juleaften, da han vandt et montéløb på Vincennes og sikrede sin ejer, KMK Advisory, en førstepræmie på over 400.000 kroner. Det blev kulminationen på et år, hvor Eros Zola viste en stabilitet og klasse, som kun få danskfødte heste har præsteret i Frankrig.

I alt blev det til fem sejre, fire andenpladser og en tredjeplads i 13 starter. Det samlede præmiebeløb endte på imponerende 2.200.048 kroner – alt sammen optjent på fransk jord. En præstation, der taler for sig selv.

eros zola 1

Ejeren med Michelin-stjerne og international opmærksomhed

Bag Eros Zola står erhvervsmanden Kim Møller-Kjær, der også har gjort sig bemærket langt uden for travsporten. Han ejer badehotellet og restauranten Villa Vest i Lønstrup, som i 2023 blev tildelt en Michelin-stjerne. Det var første gang nogensinde, at nordjyske restauranter blev hædret i Michelinguiden – en begivenhed, der skabte massiv omtale både nationalt og internationalt.

Villa Vest og Kim Møller-Kjær blev nærmest verdenskendte på få dage, og succesen blev siden fulgt op af en TV2 Play-miniserie, hvor kameraerne følger livet på det ikoniske badehotel og den kompromisløse rejse ind i Michelin-universet. Serien portrætterer ambitionerne, presset og den særlige nordjyske tilgang, der har gjort Villa Vest til noget helt særligt.

Fotos af

KM Foto – Kjeld Mikkelsen

Flemming Andersen

2 banner dansk revision skive

 

banner ansager

 

banner travavl 1

 

11 banner spring taars

 

banner equi

 

banner marc baek nielsen

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE