Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Peter Falck er både sponsor og hesteejer

I mange år har Peter Falck været med i travsporten, og i weekenden er det både som sponsor og hesteejer på Lunden.

Som hesteejer med blandt andet Karat C N til start for Michael Lønborg i Derby Consolation.

Peter Falck havde gerne set Karat C N til start i Dansk Trav Derby, men det blev til en ærgerlig galop i derbyprøven.

Det betød, at hesten sluttede uden for præmierækken, hvorfor man i stedet måtte ud i Derby Consolation.

Karat C N har til gengæld perfekte forudsætninger i Consolationsløbet, hvor den starter fra spor syv over 2000 m. Auto.

Den 4-årige hest undgår ikke at blive favorit i løbet, hvor man kører om en førstepræmie på 50.000 kr.

KNOXTON CASH S2 3002

Flere heste til start i derbymeetinget

Allerede fredag eftermiddag har Peter Falck sin første hest til start i derbymeetinget på Charlottenlund Travbane.

Sammen med Søren Demant Andersen ejer han Hernando, som han selv træner, mens Søren Demant Andersen kører hesten.

Om lørdagen har de to fynske amatørtrænere også hest til start sammen. Det er i amatørløbet med Knoxton Cash.

Søren Demant Andersen kører også den 4-årige hest, som Peter Falck står for den daglige træning af.

HERNANDO DSC 4861

Også sponsor

Med sin vognmandsfirma er Peter Falck også repræsenteret på Lunden på lørdag, da han er sponsor for et af løbene.

Peter Falcks vognmandsforretning blev etableret i år 2000, og man kører rundt i hele landet for primært erhvervskunder.

I det daglige drives firmaet fra Glamsbjerg, men det afholder ikke Peter Falck for at tage rundt på de danske baner.

Peter Falck har sin bedste sejrsprocent i år, hvor det er blevet til tre trænersejre i 12 starter med staldens to heste Hernando og Knoxton Cash.

Fotos af

Burt Seeger

Gorm Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK