Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Halmstad – Emoji vandt

Det blev til dansk sejr i Yngve Larsson Memorial på Halmstad, da Emoji og Flemming Jensen sejrede.

Flemming Jensen var offensiv indstillet fra start og kørte direkte til spids med Emoji, der afviklede de første 500 meter efter 1.09,5.

Der var kort efter fremstød fra D J’s Spritz, som havnede udvendigt på Emoji, men som gik helt ned til sidst og sluttede allersidst.

Emoji afviklede de første 1000 meter efter 1.11,6 og var også førende ind i sidste sving, hvor Edibear angreb bagfra.

Det var dog Emoji, der kunne sejre i tiden 1.10,8/1640 m. Auto. En sejr, der kastede 100.000 skr. af sig. Se løbet her.

 

EMOJI D2I5122

Årets tredje sejr

Emoji har dermed fået en god start på sæsonen, da sejren her til aften var den tredje i 2025, som er hentet i seks starter.

Udover sejren i Halmstad har den 8-årige hest også vundet på Fyens Væddeløbsbane og Charlottenlund Travbane i år.

Det er Stald Praëm, der ejer hesten, som med starten på Halmstad har gjort 88 starter i karrieren og det er blevet til 34 sejre.

I svenske kroner nærmer Emoji sig også en milepæl, idet den kun mangler under 75.000 skr. for at runde 5.000.000 skr.

 

FlemmingJensen.jpg

Ingen succes med den anden hest

Flemming Jensen havde endnu en hest med til svenske bane, men modsat Emoji klarede Ingmar Banker sig ikke på samme måde.

Den svenskfødte hest sluttede uden for præmierækken i 1.15,9/1640 m. Auto, og var den sidste hest, der fik noteret tid.

Efter sin udelukkelse har Flemming Jensen kørt 11 gange og det har været med fire sejre og to andenpladser, som bedst.

Flemming Jensen har heste til start igen på fredag i Odense, søndag i Skive samt hjemme i Aalborg på mandag.

Fotos af

Burt Seeger

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK