Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Birger Jørgensen på 40 sejre

Det har næsten været en selvfølge, at Birger Jørgensen har vundet flest sejre år efter år, og i 2024 er han også førende på nuværende tidspunkt.

Ved løbene i går på Jydsk Væddeløbsbane rundede Birger Jørgensen 40 sejre i år. Det skete, da han kørte først over målstregen med Know Your Shadow, som Morten Juul står for den daglige træning af.

Birger Jørgensen er meget rundt omkring i Danmark for at køre løb, men JVB-træneren har dog også nogle heste hjemme i stalden, som han også skal tage sig af.

På nuværende tidspunkt står Birger Jørgensen for træningen af syv heste, hvor fem af disse har startet. Det er kun Kenzo Sotto og Kir Royal, der endnu er ustartet.

Som træner har Birger Jørgensen sin første årssejr til gode i 2024, mens det blev til 15 sejre i 2022 og tre sejre sidste år.

Itsgottobeperfect

Vi har tidligere skrevet – Startede på Jydsk Væddeløbsbane

Den 1. januar 1980 blev travtræner på Jydsk Væddeløbsbane tilskrevet cv’et, og Birger Jørgensen var klar til at tage kampen op med banens mangeårige championtræner Vagn Lønborg, der havde vundet 19 championater i træk.

Birger Jørgensen viste ingen nåde. Vagn Lønborg nåede det 20. championat, men måtte herefter se langt efter Birger Jørgensen, der allerede i sit andet år på banen blev champion med 67 sejre.

I 1982 måtte Birger Jørgensen afvige championatet på hjemmebanen, men fra 1983 til 1989 stod gentlemandens navn indskrevet på championat i Aarhus. I 1985 satte Birger rekord, da han vandt 120 sejre på banen i en og samme sæson.

Mange forbinder Birger Jørgensen som catchdriver, men han har haft og har stadigvæk heste i træning. I 1988 kom karrierens første derbysejr, da han vandt med Lancelot Broholm den sidste søndag i august på Lunden.

Birger Joergensen scaled e1644733227275

Fra derbysejr til europamester

Efterhånden havde Birger Jørgensen slået sit navn fast med syvtommersøm, og i 1989 kom endnu et af karrierens højdepunkter. Det blev således til europamesterskabet for travkuske, der blev hjemtaget i Finland.

I 1990 og 1991 sad Henrik Lønborg på championatet i Aarhus, men herefter tegnede Birger Jørgensen sig for et ny abonnement på championaterne. Fra 1992 til og med 2009 var Aarhus-trænerens navn det eneste på listen.

Netop i 2009 kom endnu en af karrierens store triumfer. Birger Jørgensen tog til VM for travkuske i Norge, og vendte hjem til jyske med en guldmedalje omkring halsen. Den foreløbig eneste træner i Danmark med begge titler. Det samme år blev Birger også kåret til Årets Idrætsnavn i Aarhus

Ind i mellem nåede Birger Jørgensen også at sætte rekord for antal sejre på de danske baner i en og samme sæson. I 2000 blev det hele 347 sejre på en og samme sæson. En rekord, der kan blive svær at slå.

BIRGER JOeRGENSEN C TOeJ FROeKJAeR e1667518851125

Landschampionen Birger

Det er ikke kun på sin hjemmebane, at Birger Jørgensen har vist sig frem. Det er således blev til mange landschampionater i Danmark. Det hele startede i 1985 og med få undtagelser har JVB-træneren vundet flest sejre hvert år.

I 2013 kom endnu en sejr i Dansk Trav Derby, hvor Peter Rudbeck-trænede Stand And Deliver, vandt for Birger Jørgensen. Den anden og foreløbig sidste sejr i Dansk Trav Derby.

Det er ikke kun i Dansk Trav Derby, at Birger Jørgensen har fundet vejen til målstregen. I Dansk Hoppe Derby er det foreløbig blevet til fire sejre. Det er sket med Echuca Cæsar (2001), Filippa Hydrup (2002), Nobodybeatsthebeat (2009) samt Amulet (2016).

Birger Jørgensen er også den træner med flest aktier i DM for travtrænere. Det er blevet til hele fem DM-titler. De er blevet hjemtaget i 2000, 2001, 2003, 2014 og 2018.

Fotos af Ole Hindby samt Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads

SENESTE NYHEDER

Danske starter i Udlandet – Sverige 14/9 Fik du det hele med fra i går? Derby-kongen abdicerer: Sejr nummer 11 blev det perfekte punktum Sådan gik det på Skive Trav – ni vindere og DM-afgørelse Mahony sensationelt tredje i Norsk Trav-Derby til 42 gange pengene Laura Gregersen gjorde det: Dansk mester efter stærk DM-præstation Kaboom tilbage på toppen – stærk sejr på Tingsryd Dansk derbyvinder i Gulddivisionen Vil holde toptrænere ude af udvalgte løb Dansk træners store dag på Vincennes – Bondo rundede 280.000 kroner DM for Montéryttere er søndagens store nummer på Skive Trav Vild budkrig: Åring solgt for næsten en million Fire danske køb på Travera Travsporten er hele hendes liv – Heidi Lønborg Vanvittig rekord: 26-årig travstjerne når 2.000 sejre
VIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK