13. august 2026

Frankrig – Global Yankee klarede det bedst

Ulrik Pedersen
DEL NYHEDEN X WhatsApp

Både Global Yankee og Eros Zola var til start på Vincennes i dag, og det var Global Yankee, som klarede det bedst.

Det blev til et afventende løb undervejs for Global Yankee, som blev kørt af Francois Lagadeuc, mens Erik Bondo står for den daglige træning af hesten.

I opløbet prøvede Francois Lagadeuc at finde plads mellem flere heste, og det blev lige nøjagtig til den sidste præmie for den danskejede hest.

Global Yankee sluttede på syvendepladsen i tiden 1.14,3/2850 m. Volte og det gav 460 euro til præmiekontoen.

Erik Bondo havde endnu en hest med i løbet. Det var Canadian Kronos, der sluttede på fjerdeplads i 1.14,0 og præmien her var på 3.680 euro.

EROS ZOLA S2 8381

Eros Zola gav sig i føringen

Jean Michel Bazire står for træningen af Eros Zola, og han selv valgt at køre hesten. Det blev til en lidt offensivt oplæg og det gik ikke for hesten.

Eros Zola blev kørt frem til spids efter 1100 meter, men da afgørelsen skulle falde, så måtte den danskejede hest melde pas.

Det blev til en plads uden for præmierækken for Eros Zola, der heller ikke fik noteret tid over målstregen.

Fotos – Burt Seeger

SENESTE NYHEDER
SAMARBEJDSPARTNERE