Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Westergaard kan slå rekorden i år

Der har været travlt hos Bo Westergaard de seneste dage, men det kan også se på Aalborg-trænerens indtjening siden i fredags.

I fredags havde Bo Westergaard heste til start på to baner, og den højeste indtjening kom i Aalborg med 891.250 kroner indkørt til stalden.

Samme aften satte Aalborg-træneren sig i privatfly til Tønsberg, hvorfra turen gik videre til Jarlsberg, hvor indtjeningen lød på 35.758 kroner.

Efter en “hviledag” i lørdags, havde Bo Westergaard atter heste til start på to baner i går, men træneren var kun på plads på den ene bane.

I Aarhus blev det til 35.000 kroner i præmier, mens Jarlsberg-turen gav 162.345 kroner. Det betød sammenlagt 1.124.353 kroner i hele weekenden.

Det kan blive et rekordår for træneren

Efter weekendens løb er det dermed blev til præmier i år for 4.848.840 kroner, mens det i hele 2022 blev til 8.781.169 kroner indkørt.

Det tegner også til at kunne blive en ny rekordsæson for Westergaard, der også har gode muligheder for storløbssejre i 2023.

Blandt treåringerne har Isabella C N tjent mest og selvom den galoperede i fredags, kan den sagtens være med fremme i årgangsløbene.

Det samme er også tilfældet blandt fireåringerne, hvor en Halløjsa Vang jo vandt Dansk Hoppe Kriterium sidste år.

Vil over 10 millioner kroner

Det var en Bo Westergaard, der var klar i spyttet ved Hestesportens Galla tidligere på året, hvor træneren blev spurgt ind til målet for i år.

“Vi skal gerne tjene halvanden gang mere med det materiale, som vi har i stalden, sagde Bo Westergaard.

Det blev omkring ni millioner kroner indkørt i 2022, som træner, og dermed sigter træneren på omkring 15 millioner kroner.

På det personlige plan blev Bo Westergaard kåret til både årets træner og årets kusk efter en fantastisk sæson i 2022.

Foto Burt Seeger.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet