Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Kim Pedersen med to trænersejre

To trænersejre i to starter kunne den danske trænere Kim Pedersen notere sig for i aftes på Momarken.

Den første sejr kom i hus med Sam The Man, som Geir Vegard Gundersen kørte til årets første sejr.

Ekvipagen sad i spidsen undervejs og vandt i 1.14,5/1640 m. Auto med 20.000 nkr. i førstepræmie.

Erlend Rennesvik sad bag Kim Pedersens anden vinder. Det var Striking Eagle, der kunne tage karrierens første sejr.

Efter et udvendigt løb undervejs skar Striking Eagle målstregen først i 1.17,1/2140 m. Auto med 14.000 nkr. i præmie.

27 heste i træning

Der er nok at se til i hverdagen for Kim Pedersen, der har licens på Bjerke. Han står således for træningen af 27 heste.

I denne uge har danskeren foreløbigt meldt tre heste. Én på fredag på Jarlsberg samt to på lørdag på Sørlandet.

Det er ikke så ofte, at man oplever danskeren i sulkyen. Faktisk blev det kun til en enkelt start sidste år.

Den seneste sejr for Kim Pedersen ligger tilbage til 2017, hvor han vandt på Bjerke med Joe Hoo Lee.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet