Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Nyheder

Malta-sejr til Aros Line

I 2022 blev Aros Line eksporteret til Malta. Det blev i går eftermiddags til den anden sejr på den maltesiske bane Marsa.

Det var i slutningen af 2021, at Aros Line blev sat til salg på Travet.dk af familien Clemmensen, og det blev noget af et lynsalg.

To timer gik der førend, at hesten havde skiftet ejer. Det var Kim Madsen fra Aarhus, der fik handlet hesten til sig.

Kun få starter blev det til for Aros Line for sin nye ejer, inden at der atter var bud efter hesten. Det kom fra Malta.

Kim Madsen handlede hesten til Malta, hvor den debuterede med en ottendeplads i slutningen af marts måned 2022.

Sejr i september

Det blev til yderligere en start for hesten, inden at den gik på sommerferie efter en fjerdeplads på Marsa-banen.

Aros Line vendte tilbage til løbene i september måned, og det blev med en sejr i den første start efter pausen.

Det var Marvic Bugeja, der kørte hesten til sejr ved den lejlighed, og han har siddet bag hesten i samtlige starter på Malta.

I går kunne Aros Line vinde for anden gang på Malta, og det gjorde den i 1.17,6/2140 m. Auto til 675 Euro.

Foto – www.MaltaTrotRacing.com

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet