Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Dansk sejr i Frankrig.

Eric the Eel, der i 2021 havde en flot sæson med en indtjening på over 1 million kroner, har blot startet en gang i år, men efter 11 måneders løbspause, kunne Eric The Eel sejre i det franske.

Den daglige træning står svenske Tomas Malmqvist for.

Eric the Eel ejes af Panamera Racing og Egebro Racing.

I dag kunne Eric The Eel sejre i Grand Prix De Noel i tiden 1.13,0/2675 m.

Præmie 12.600 euro.

Opkaldt efter svømmer

Eric The Eel er opkaldt efter svømmeren Eric Moussambani Malonga, der blev berømt under OL 2000 i Sydney for en meget usædvanlig præstation og fik tilnavnet Ålen (Eric the Eel) af pressen.

Eric Moussambani kom med til OL i Sydney uden at have opfyldt det formelle kvalifikationskrav, idet han modtog et wildcard beregnet på at opmuntre deltagelse fra ulande, der ikke havde særlig gode træningsfaciliteter. Inden han kom til legene, havde han ikke svømmet i et 50 m-bassin, og han var først begyndt at svømme otte måneder forinden.

Hans træning var foregået i et 12 m-bassin i et hotel i Malabo, Ækvatorialguineas hovedstad, hvortil han endda kun havde adgang en time om dagen.

Eric Moussambani svømmede i sit heat i 100 m fri i tiden 1:52,72, hvilket var mere end et minut langsommere end de bedste svømmere, og den til dato langsomste tid i en OL-konkurrence.

Vandt sit heat

Moussambani stillede til start i første heat sammen med to andre svømmere, der imidlertid tyvstartede og blev diskvalificeret, hvorpå ækvatorialguineaneren svømmede heatet alene og blev derved vinder af heatet. Skønt han ikke kvalificerede sig videre.

–

Hesselborg Foto

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet