Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Fortid som professionel

Af Kenn Erik Bech

Amatørkusken Flemming Nielsen har haft stor succes i løbene de sidste par sæsoner, og det er en rutineret travkusk, vi her taler om. Amatørkusken har nemlig en fortid som professionel travtræner på Lunden.

Efter stoppet som træner i 1989, og en lang pause i travet, vendte Flemming Nielsen i 2011 tilbage i sporten, nu som amatørkusk og hesteejer. Vi har et herligt sort-hvid foto fra 1988, hvor træneren Flemming Nielsen er i gang med en æresrunde.

I travsporten som 17-årig

Flemming Nielsens første besøg på en travbane var på Nykøbing-banen. Nogle år senere begyndte han som staldmand hos championtræner Walther Kaiser-Hansen, specielt på hans gård ved Slangerup.

FLEMMING NIELSEN SEJRER scaled

Efter tiden hos Walther blev det til et ophold i Norge, hvor Flemming Nielsen blev træner for en stor hesteejer.

Tilbage i Danmark igen blev det til travjobs hos trænerne Vagn Bruhn, og hos Torben Fischer på Stutteri Skovrødgård i Nordsjælland.

Derefter til Leif Løfgren, og endelig start som selvstændig træner, først i kort tid i makkerskab med John Kristensen.

Derefter kom der nogle gode år. Det førnævnte foto er fra en løbsdag i januar måned 1988, hvor det bliver til 3 dagssejre til Flemming Nielsens stald. Sejrshestene dengang var My Will, Kahlua Ting samt en amatørsejr til Knud Egelund med Juno Klokkedal. I Flemming Nielsens stald var der på det tidspunkt cirka 25 heste.

Flemming Nielsen vandt i 2021 ni sejre og desuden blev det til ni andenpladser i 65 starter, og i år er det hidtil blevet til seks sejre i 56 starter, senest her den 21. oktober med Staro Orbison.

Arkivfoto – Flemming Nielsen

 Følg vores auktioner her.

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet