Danmarks uafhængige travmedie
SENESTE NYT
Indland

Hvad sker der med Flower Dust

I et udmærket indslag i går kunne Bent Svendsen smide lidt af en bombe overfor Derby25 Live. I denne uge går Danmarksmesteren for hopper og sidste års vinder af Dansk Hoppe Derby Flower Dust til dyrlæge Jonas Tornell i Sverige.

– Jeg er fortsat ikke helt tilfreds med hende, og jeg føler der er noget der driller hende. Nu går hun til en stor undersøgelse hos Jonas Tornell i Sverige, hvor vi skal have fundet ud af, hvad som driller hende.

Flower Dust har ikke fungeret optimalt i år, og nu bliver hun så gennemgået i det svenske. I værste fald er det karrieren, der er ovre, men det tror og håber vi selvfølgelig ikke på, fortalte Bent Svendsen i går til Derby 25. –

Flower Dust har i år startet fem gange med to sejre til følge. Det er blevet til 148.813 kr. i indvundne præmier i år.

Svendsen meldte ellers ud

I et interview med Travet.dk den 18. september var planerne for Flower Dust, at hoppen skulle ud den 17. oktober i Skive. Løbet skulle ses som forberedelse til DM For 5-årige hopper fredag d. 28. oktober.

I regi Bent Svendsen har Flower Dust vundet:

  • DM For Hopper 2022
  • Dansk Hoppe Derby 2021
  • Aalborg Hoppe Championat 2021
  • Grand Circle Hoppechampionat 2021
  • Flower Dust står noteret for 10 sejre i 22 starter.

Præmiekontoen siger aktuel 1.123.678 kr.

Fantastisk opbakning fra hesteejer

Flower Dust ejes af Bare Hans A/S.

Bent Svendsen kunne i forbindelse med sejren i DM for hopper fortælle til Derby 25 live.

– Hans er en fantastisk hesteejer i min stald, og han har lige investeret i to nye heste. Han har vel syv heste ud af tolv i min stald på nuværende tidspunkt.

Han er en skøn mand at have i stalden, og vi er gode kammerater. Vi har Hans i stalden hver eneste dag ude i stalden, hvor han får sin kaffe.  Vi har været kammerater, siden vi var 18-20 år gamle, og han har haft stor betydning for min forretning. –

Seneste nyheder

SE ALLE

Relaterede nyheder

Samarbejdspartnere

Ansager Dyrehospital
Spar Nord Arena Aalborg
Dansk Revision
Foreningen af Travopdrættere i Danmark
Venstrebanner 2
Uniq
Stutteri Spring & Stald Tårs
Marc Bæk Nielsen
Ledig plads
PartnereVIRKSOMHEDERNE BAG TRAVET.DK

Flere nyheder

Gå til nyhedsarkivet